Foto: Leo Johansen

Åbenhed og dialog mellem borger og politiker

14. November 2017, 11:50
Af Birgith B. Langballe, Udsigten 2, 7850 Stoholm. Byrådskandidat for A

 Som forhåbentlig  kommende lokal politiker for Social Demokratiet vil jeg arbejde for, at vi får styrket den sammenhængskraft vi har på tværs i Kommunen gennem åbenhed og dialog, at vi bor i en kommune, hvor der er balance mellem Land og By, at vi anerkender, at vi er hinandens forudsætninger, hvor vi som politiker lytter til borgerne og tænker dem ind i de beslutninger, der skal tages og følger tingene til dørs. Tiltag er først slået igennem, når vi ved om de virker efter hensigten, at vi som politiker tager ansvar for vores beslutninger hele vejen rundt.

Vi skal have et særligt fokus på vores velfærdsydelser, tænker primært gode pasnings- og dagtilbud til vores børn, styrkelse af Folkeskolen, styrkelse af ældreplejen samt indsatsen overfor psykisk syge og de handicappede. Det skal og kan gøres bedre end det vi gør i dag.

Vi kan forvente, at det er engagerede medarbejder med lys i øjnene, der hver dag tager hånd om vores børn, ældre, handicappede og psykisk syge og at de brænder for at gøre en forskel og at borgerne er i gode hænder. Vi skal derfor lytte og sætte medarbejder og de såkaldte varme hænder langt mere på dagsordenen og dermed styrke vores fælles velfærd og sidst men ikke mindst stop for flere udliciteringer omkring vores velfærdsydelser.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Politik

- Terror og cyberkrig er reelle trusler

Forsvarsminister på besøg i Stoholm fortalte om sikkerhedspolitik

Pulje på 3,4 millioner fordelt blandt 21 mindre byer

21 ud af 25 modtagne ansøgninger til puljen "byforskønnelse...

- Medarbejderne er det vigtigste

Den nye borgmester sagde goddag til medarbejderne i Stoholm

Nyt byråd i arbejdstøjet

Det er januar 2018 og Viborg Kommunes spritnye byråd er klar til at...