Amatørkunstneres forårsudstilling bliver nummer 37 i rækken og finder sted 10. og 11. martsArkivfoto

Åbent for tilmelding til amatørkunstens udstilling i Stoholm

Den 10. og 11. marts slår Fjends Kunstforening igen dørene op til den årlige udstilling for Amatørkunstnere.

09. Januar 2018, 10:10

Udstillingen bliver nummer 37 i rækken og ligesom de foregående år afholdes arrangementet i Stoholm Fritids- og kulturcenter.

Den henvender sig til alle, der arbejder med kunst og kunsthåndværk på amatørplan. Det vil sige, at deltagerne ikke må have kunsten som levevej eller hovedindtægt. Det kunstneriske niveau spænder bredt. Lige fra begynderen til de mere garvede udstillere, der viser værker af høj kunstnerisk kvalitet.

De blå mærker

På Amatørkunstnernes Forårsudstilling får udstillerne, uanset kunstnerisk niveau, en mulighed for at vise deres værker frem. Det er selve iden med udstillingen. De udstillede værker bedømmes af et dommerpanel bestående af fem uvildige censorer, der på forskellig vis alle har en professionel tilgang til kunsten. De værker, der ifølge censorernes bedømmelse hører til blandt udstillingens bedre, tildeles et blåt mærke. Lørdag eftermiddag har udstillerne mulighed for at møde censorerne personligt og få råd og vejledning.

Man skal være medlem af Fjends Kunstforening for at kunne udstille på Amatørkunstnernes Forårsudstilling. Der er netop blevet åbnet for tilmeldinger og de første er indløbet.

Foreningens medlemmer har også fået besked om tilmeldingsstart. Kontaktoplysninger fremgår af kunstforeningens hjemmeside.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Det Sker

Fantastiske lokale fællesskaber

4 ud af 10 i tv-konkurrence er fra Fjends

Birkesøløbet bliver til indvielsesfest

Der er broløb, der er motorvejsløb, og nu er der også cykelstiløb.

Motionister i Mønsted er aktive igen

Fra torsdag står den igen på moderat fysisk aktivitet

Humlebyen Sparkær letter i dag

Der er præmieoverrækkelse til Årets Lokalområde på Billingescenen fra...

Ryst den sammen med Michael O.

Kendis-event for folk med hang til zumba

Kom på besøg på Ørslevkloster Hovedgård

Fjerde generation på familiegården byder indenfor til Åbent Landbrug