Foto: Arkivfoto
Jørgen Svensson, Vridsted, stopper som formand for Ældre Sagen Fjends-Karup.Arkivfoto

Ældre Sagen Fjends-Karup skal finde ny formand

Torsdag den 8. marts er der på Mønsted Kro årsmøde i Ældre Sagen Fjends-Karup og her skal der samtidig findes en ny formand for lokalafdelingen.

02. Februar 2018, 13:05

Den nuværende formand Jørgen Svensson, Vridsted, har valgt at stoppe og nu skal hans afløser findes.

- Jeg har altid været sådan indrettet, at når jeg siger ja til noget, så gør jeg det 100% og sådan har det også været med formandsposten i lokalafdelingen i Ældre Sagen. Jeg har nok ikke været god til at uddelegere opgaverne, men tror på at vi kan finde en afløser, der er bedre til at lede og fordele arbejdet, for jeg synes der er blevet rigeligt at se til, fortæller Jørgen Svensson, som træder helt ud af bestyrelsen.

Han peger på, at Ældre Sagen glædeligvis er blevet en meget stor organisation, men at det i sig selv også medfører en del at lave ude i lokalbestyrelserne.

Samtidig kan han glæde sig over, at medlemstallet i Ældre Sagen Fjends- Karup er vokset med 10% i hans formandsperiode, så man lokalt er nået op på mere end 2100 medlemmer.

Udover at man på årsmødet håber at finde en ny formand, så efterlyser man også nye kandidater til bestyrelsen.

- De der er på valg er villige til genvalg, men vi skulle gerne finde et par nye. Især mangler vi kandidater fra Fjends, fortæller Jørgen Svensson.

Han glæder sig over den store opbakning til Ældre Sagens arbejde, også lokalt, men så gerne, at flere frivillige meldte sig til at give en hånd med i hverdagen. Enten som besøgsven, for dem er der især mangel på, men også generelt til forskellige ad hoc opgaver, hvor man ikke binder sig til andet end den konkrete opgave.

Sidder man med en formandsspire i maven og kunne man tænke sig at høre lidt mere om, hvad der ligger i opgaven så fortæller den afgående formand gerne nærmere.

- Vi har næste bestyrelsesmøde den 23. februar og der kunne interesserede eventuelt mødes med os helt uforpligtende, foreslår han.

Årsmødet den 8. marts rundes forøvrigt af med en omgang stegt flæsk og persillesovs.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Royal velkomst til ny skoleleder

Karsten Kloster følte sig som dronning for en dag.

Skal Årets Lokalområde findes i Fjends?

Både Stoholm og Sparkær er nominerede som Årets Lokalområde 2018 i...

Daisy smed kassen på nummer 96

Husdyrenes svar på Caroline Wozniacki leverede til byfest i...

Hed sommer for brandfolkene i Fjends

Brandmænd på arbejde fik serveret bryllupsmenuen ude på marken.

Hej lille ven, velkommen til skolen

Julie fra 6B tog imod Lucas på 6 år, da han startede på Stoholm Skole...

Svend Præst gjorde det igen

Årets sponsorcykelløb rejste 71.000 kroner i Kjeldbjerg