Foto: Foto: Østfjendshallen

Østfjendshallen har fået ansigtsløft

Mens hallens brugere hen over sommeren har holdt fri har håndværkerne arbejdet på fuld tryk i Østfjendshallen.

28. September 2016, 11:50

Her har hal- og redskabsrummet fået ny LED-belysning - et tiltag, der gerne skulle nedsætte det årlige elforbrug med hele 31000 kr. Ligeledes er der blevet sat strålevarme op i hallen, et tiltag der i henhold til beregningerne vil give en besparelse på omkring 30000 kr. på el og naturgas i forbindelse med opvarmningen.

Udgiften til disse energiforbedringer er alle afholdt af Viborg Kommune, efterfølgende får kommunen 73 % af den estimerede besparelse, de sidste 27 % beholder hallen selv.

Også udendørs er der sket forandringer.

Omklædningsrum samt cafeteriet og indgangspartiet har fået nyt tag på, ligeledes er der kommet ovenlysvinduer i cafeteriet, så der nu kommer mere dagslys ind i hallens cafeteria. Her er der kommet et tilskud fra puljen til mindre anlægsinvestering fra kommunen på 150000 kr.

Parkeringspladsen har fået opkørselsramper til kørestole og el-scootere, og udvidet med en ekstra handicap parkering, parkerings båsene er blevet malet op.

Lige før sommerpausen donerede Sparnord Fonden et nyt tidtagningsanlæg til hallen, så vi kan roligt sige, at efter en hård og travl sommer, så er Østfjendshallen nu mere end klar til den nye sæson.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Elnas første ferie i mere end 70 år

Da 88-årige Elna Kjær Pedersen i august tog på ferie i Grenå sammen...

Valgmødet i Løgstrup

LÆSERBREV Jeg var til vælgermøde i Løgstrup i forbindelse med...

Mændene havde deres helt egen aften

Udsigten til stegt flæsk med persillesovs lokkede fredag aften...