Foto: Anne Kirstine Hansen, Fjends Folkeblad
Mange var mødt op på torvet torsdag aften for at følge sponsorløbet.

58.000 kroner til Kjeldbjerg på to timer

To timers heftig benspurt. Det var hvad der skulle til, før foreningerne i Kjeldbjerg havde fået 58.000 kroner i kassen til gavn for byen.

11. August 2017, 11:20

Her startede den årlige byfest traditionen tro med sponsorløb og denne gang blev der kørt omkring 7.000 kroner mere end ind end sidste år. Løbets 27 deltagere, heraf 7 voksne, havde tilsyneladende gjort et godt forarbejde med hensyn til sponsorkontrakter før start.

Som noget nyt var der i dette års løb også mulighed for at løbe eller gå og her deltog 1 voksen og 1 barn.

Der var pænt fremmøde af publikum på Torvet, som bagefter samledes i teltet på sportspladsen. Her blev der hygget med Kjeldbjerg-quiz, hvor deltagerne skulle gætte beliggenheden af huse på gamle billeder, mens alle afventede resultatet af sponsorløbet.

Udenfor på sportspladsen kunne alle også beundre 10 amerikanerbiler fra U.S. Star Riders i Skive samt et større antal veteranmotorcykler. Det var MC Veteranerne, ligeledes fra Skive, der havde taget turen til Kjeldbjerg på en vejrmæssigt pæn sommeraften.

Torsdag aften startede også salget af kokassebingo-lodder, hvor hovedpræmien er en gave til en værdi af ca. 1000 kroner.

Løjerne i Kjeldbjerg fortsætter fredag aften med havetraktortræk og børnedisketok, før lørdag byder på mange forskelige aktiviteter dagen igennem og aftenen med.

Søndag rundes det hele af med friluftsgudstjeneste.

Se flere billeder fra byfestens første aften her

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Elnas første ferie i mere end 70 år

Da 88-årige Elna Kjær Pedersen i august tog på ferie i Grenå sammen...

Valgmødet i Løgstrup

LÆSERBREV Jeg var til vælgermøde i Løgstrup i forbindelse med...

Mændene havde deres helt egen aften

Udsigten til stegt flæsk med persillesovs lokkede fredag aften...