Arbejdsmarkedsbidrag af pensionister - Hvorfor?

05. September 2017, 12:10
Af Johnny F. Andresen, Kandidat og 1. suppleant til Viborg Byråd for Dansk Folkeparti

 Som pensionist i Danmark, har du lov at tjene 60.000 Kr. om året ved arbejde, inden der trækkes i den ordinære folkepension.

Men som alle andre borgere i Danmark, så betaler pensionisterne med lønning altså også 8% i arbejdsmarkedsbidrag, selvom de sandsynligvis aldrig får behov for dagpenge, aktivering og uddannelse af ledige.

Nok er de 8% arbejdsmarkedsbidrag i dag en symbolsk betaling som omhandler langt mere end dagpenge, aktivering og uddannelse af ledige som det oprindeligt blev oprettet til i 1994, og som i dag betragtes som en egentlig bruttoskat, men alligevel må man gå ud fra, at en pensionist allerede har betalt rigeligt til statskassen igennem et helt arbejdsliv.

Derfor er det urimeligt, at en pensionist i dag skal betale yderlig 8% af sin løn, når han ikke selv vil kunne bruge det til det arbejdsmarkedsbidraget oprindeligt er beregnet til.

Et bedre forslag til arbejdsmarkedsbidraget ville således være, at man afskaffede begrebet og lod de 4 - 8% gå oven i den del vi betaler til folkepensionen, og samtidig fjernede den helt for de pensionister der finder fritidsarbejde ved siden af pensionen.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Politik