Denne gang håber arkæologerne at finde endnu flere bygninger på stormandsslægtens hjemsted på Toftum Næs.Arkivfoto

Arkæologerne graver igen ved Toftum Næs

Arkæologer fra Viborg Museum graver for tredje gang ved Toftum Næs mellem Mønsted og Stoholm.

13. August 2017, 07:00

Her fandt de i 2014 og 2015 blandt andet spor efter et 10 meter højt tårn fra vikingetiden og med støtte fra slots- og Kulturstyrelsens pulje kan man nu frem til den 1. september gennemføre nye udgravninger på stedet. Arkæologerne har ved de to første udgravninger fundet den første lille del af en større bebyggelse fra yngre jernalder og vikingetid. Det har vist sig at være hjemsted for en stormandslægt, der har siddet på magten i området i mindst 400 år

Under udgravningen fandt arkæologerne spor af mange huse og fundamentet til det høje, træbyggede tårn. Tårnet kan dateres til 700-årene og er dermed fra tiden omkring vikingetidens begyndelse. Det er det første sikre tårn fra vikingetiden i Danmark.

Udgravningerne startede den 14. august og arkæologerne på Viborg Mueum er forventningsfulde:

Vores fund ved Toftum Næs med forgyldte smykker, genstande af stor håndværksmæssig kvalitet og endda våbendele vidner om ekstraordinær rigdom. Vi er derfor rigtig spændte på at gå i gang med de nye udgravninger. Vi forventer, at vi denne gang finder nogle af de mange andre bygninger, der var på stormandens gård, forklarer arkæolog Kamilla Fiedler Terkildsen fra Viborg Museum.

Ud over tårnet blev der i 2014 og 2015 udgravet spor af flere store træ-byggede haller, der i løbet af århundrederne har afløst hinanden. Det var stormandens gæstebudssal, hvor stormænd og krigerne samledes og holdt gilde. Det var drikkegilder, som ikke stod tilbage for de fester, de senere skulle holde i Valhal Odins Hal når de som faldne krigere, blev ført til de evige slagmarker, hvor de skulle kæmpe hele dagen og drikke og spise hele natten.

Arkæologerne på Viborg Museum er ikke i tvivl om, at de vil finde flere bygninger, og at vi dermed kommer endnu tættere på at forstå, hvordan man levede på pladsen, og hvilke forbindelser der var til andre betyd-ningsfulde steder både nær og fjern.

Besøgende inviteres til åben udgravning

Udgravningerne løber som sagt frem til den 1. september og man vil løbende kunne følge med på museets hjemmeside. Der vil være rundvisninger om aftenen på pladsen den 17., 24. og 29. august.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Hudløst ærligt foredrag med Daniel Svensson

Det var både barskt og tankevækkende, da håndboldspiller og "...

Bæk blev fejret

Rævind Bæk snor sig nu igen gennem landskabet.

Kultur på skoleskemaet

Fredag morgen starter de mellemste elever på Løgstrup Skole med kultur

Arbejdet i Gyngemosen i fuld gang

Byforskønnelsen er kommet i gang i Stoholm

Sund mad i børnehøjde i Mønsted

Det duftede skønt af falafler, da Mønsted Børnehus i onsdags var med...