Torsten Nielsen klipper det røde bånd sammen med Bent Hansen

Banevejen i Viborg er åbnet

Fredag den 15. december blev Banevejen i Viborg taget i brug. Indvielsen blev markeret med taler af borgmester Torsten Nielsen og regionsrådsformand Bent Hansen.

18. December 2017, 12:47

 Fredag formiddag blev Banevejen indviet. Borgmester Torsten Nielsen indviede officielt vejen ved at klippe 'den røde snor'. Herefter kunne de første biler køre på hele strækningen fra Banegårds Alle til Gl. Århusvej.

Der var mødt mange op for at være med til at fejre indvielsen, som foregik ved Regionshospitalets p-hus.

Nødvendig fremtidssikring

Arrangementet begyndte med tale af borgmester Torsten Nielsen. Han kom blandt andet ind på, at "det har været et stort arbejde at anlægge den nye vej", og at der derfor var "god grund til at glæde sig over det færdige resultat".

- Udover at åbne op for en bedre afvikling af trafikken i midtbyen, giver Banevejen også direkte adgang til Regionshospitalet nye hovedindgang, akutmodtagelse og p-hus. Banevejen er på den måde en helt nødvendig investering, sagde han og fortsatte:

- Banevejen er også en fremtidssikring i en tid, hvor Viborg bliver større.

I sin tale takkede Torsten Nielsen også de mange, der har bidraget til at gøre Banevejen mulig og for beboernes velvilje i den tid, hvor Banevejen er blevet anlagt. 

Tidlig julegave

Herefter holdt regionsrådsformand Bent Hansen tale. Også han glædede sig over, at Banevejen nu er færdig.

- Banevejen er en tidlig julegave til regionshospitalets patienter og pårørende og de medarbejdere, som daglige kører til og fra hospitalet, sagde han blandt andet.

- Rundt omkring i hele landet bygges der nye hospitaler, og de fleste af dem bygges uden for byerne. Men i Viborg bygger vi inde midt i byen, og det er dejligt, at kommunen med den nye vej gør det lettere at komme til og fra hospitalet. På den måde er kommunen med til at bakke op om det udvidede hospital og byens største arbejdsplads.

- Det er flot, at Viborg Kommune investerer i en helt ny bydel, hvor der tænkes store tanker om byudvikling. Og vi er glade for, at vi med det nye akutcenter også bliver en del af sådan et visionært projekt.

Efter talerne og åbningen af vejen, bød Viborg Kommune på æbleskiver, gløgg og varm kakao.

 

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Politik