Deltagerne i fredagens møde om bedre skiltning :Kristian Pihl Lorentzen, MF (V), Jonas Jensen, uddeler Løgstrup Brugs, Connie og Claus Ladefoged, bager Løgstrup Bageri, Ole Storm, ejer Slagter Storm samt Anders Jensen, byrådskandidat (V)Privatfoto

Bedre skiltning i det åbne land for lokale erhvervsdrivende

18. November 2017, 07:00

Da Anders Jensen blev opstillet som byrådskandidat i foråret 2017, påbegyndte han en besøgsrunde til forskellige virksomheder og foreninger i Løgstrup området, for at få mere viden om lokale ønsker til forbedringer. 

På disse besøg blev det fra Løgstrup Bageri, Løgstrup Brugs og Slagter Storm i Løgstrup bl.a. nævnt, at der er behov for bedre muligheder for henvisnings-skiltning ud til især Skivevej om deres forretninger i Løgstrup.

Anders Jensen tog ønsket med sig og kunne i den nye planlov fra 2016 se, at der er en passus om, at Reglerne for skiltning i det åbne land skal gennemgås for at afklare, hvordan lokale erhverv kan synliggøres yderligere.

Det drøftede Anders Jensen med Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen og førte til, at Kristian Pihl Lorentzen den 17. november deltog i et møde i Løgstrup Brugs med uddeler Jonas Jensen, bager Connie og Claus Ladefoged og slagter Ole Storm, for at drøfte mulighederne for skiltning især ud til Skivevej, hvor mange trafikanter passerer Løgstrup dagligt.

På mødet blev det af Kristian Pihl Lorentzen klarlagt, at en ny administrationspraksis for skiltning i det åbne land er tæt på færdiggørelse af transportministeren og muligvis kan træde i kraft allerede den 1. jan. 2018.

Den nye praksis giver mulighed for, at vejvise til servicemål med fuldt virksomhedsnavn på tabelvejvisere ud til omfartsveje. Udsigten til bedre skiltning glæder de tre forretningsdrivende i Løgstrup og de ser frem til, at ordningen træder i kraft, så det kan medvirke til øget omsætning i deres virksomheder.

Det glæder også Anders Jensen, at der nu kan laves en bedre skiltning fra Skivevej til forretningerne i Løgstrup.

- Her vil det for de forbipasserende turister og øvrige trafikkanter være en god service at skilte med indkøbsmulighederne i Løgstrup. Denne service vil andre mindre bysamfund i Viborg Kommune i øvrigt også have glæde af og jeg vil derfor sammen med Kristian Pihl Lorentzen følge sagen til dørs indtil implementeringen af den nye praksis for skiltning i det åbne land er på plads, fortæller Anders Jensen i en pressemeddelelse.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Politik

- Terror og cyberkrig er reelle trusler

Forsvarsminister på besøg i Stoholm fortalte om sikkerhedspolitik

Pulje på 3,4 millioner fordelt blandt 21 mindre byer

21 ud af 25 modtagne ansøgninger til puljen "byforskønnelse...

- Medarbejderne er det vigtigste

Den nye borgmester sagde goddag til medarbejderne i Stoholm

Nyt byråd i arbejdstøjet

Det er januar 2018 og Viborg Kommunes spritnye byråd er klar til at...