Foto: Privatfoto

Begår hegnsynet dokumentfalsk?

20. December 2017, 10:50
Af Martin Bay Kristensen, Ågade 9A, Stoholm

Den 8/6 2015 blev der afholdt hegnsyn i skellet mellem os på Strandvejen 29 og vore naboer på Strandvejen 31, da sidstnævnte ikke ville indgå en aftale ang. en mindelig ordning for at få løst problemerne med deres ulovligt nyplantede fire stk. ca. 4 meter høje træer med støttepæle i den eneste lysning langs skellet i deres massive høje beplantning på vores sydside.

 

På trods af hegnslovens klare og utvetydige formulering, lykkedes det i sidste øjeblik for hegnsynets sekretær at forpurre valget mellem formandens to fornuftige ultimative forligsforslag for begge parter, idet han uretmæssig afbrød hegnsynet og forhindrede naboerne i at foretage deres valg.

Det lykkedes fejlagtigt for sekretæren, at overbevise hegnsynets repræsentanter om, at de fire nyplantede træer på række langs skellet ikke er et eget hegn med begrundelsen, at de fire træer skal være af samme slags for at de kan karakteriseres som et hegn, men desværre læste hverken sekretæren eller hegnsynet resten af sætningen færdig i HEGNSLOVEN, der lyder eller har samme særpræg f. eks. alder eller højde.

Som det kan ses på vedhæftede foto er alle nedenstående betingelser til stede for at naboens fire ny plantede træer kan karakteriseres som eget hegn: Hegnslovens vigtigste regler for hæk og hegn i skel i følge BOLIUS (Boligejernes Videncenter) er:

* Både hæk, plankeværk, raftehegn, trådhegn eller en mur kan blive kategoriseret som et hegn.

* Et levende hegn må ikke bestå af giftige planter eller træer og buske, som kan sprede plantesygdomme.

* Træer på række kan karakteriseres som et hegn, hvis:

- Træernes kroner er vokset sammen.

- Der er mindst fire træer.

- Træerne er af samme slags eller har samme særpræg f. eks. alder og højde .

- Træerne står i hele eller i en væsentlig del af hele skellets længde.

- Træerne danner en afgrænsning uden fri passage mellem stammerne.

 

Regler for eget hegn:

- Står langs skellet.

- Står ikke længere væk fra skellet end 1,75 meter.

- Må have en højde på 1,8 meter plus afstanden til skellet. Dvs., at står hegnet 0,5 meter fra skel, må det være 2,3 meter højt.

- Må ikke genere fælleshegnet eller forhindre, at det kan vedligeholdes.

- Må ikke være til større ulempe for naboen end et fælleshegn. Det vil f. eks. sige, at det ikke må fjerne mulighed for lys, luft eller udsigt.

- Et levende hegn kan forlanges klippet ned, hvis det påfører naboen større ulemper end fælleshegnet.

 

Det står helt klart, at hegnsynet har begået et justitsmord i denne sag fordi de p. g.a. manglende engagement eller inkompetence har truffet en afgørelse i strid med hegnslovens klare og utvetydige ordlyd!

Jeg protesterede forgæves og har indsendt mange klager, indtil direktør Hans Jørn Laursen fra Viborg kommune fik formanden for hegnsynet til at ringe mig op den 27. feb. 2017 og beklage, at han af og til kan være lidt for hurtig. Derfor ville hegnsynet gerne se på sagen igen, når jeg har indsendt vores påstand.

Jeg skrev i påstanden, at der ikke er hjemmel i Hegnsloven for at afvise det hegnsyn, som fandt sted den 8/6 2015, fordi de fire ca. 4 meter høje træer på række langs skellet i sig selv opfylder alle betingelser for at de karakteriseres som et EGET HEGN!

Derfor ønskede jeg hegnsynet genoptaget derfra, hvor sekretæren uretmæssig afbrød naboerne i at svare på, hvilket at de to fornuftige ultimative forligsforslag for begge parter, som de vil vælge.

Jeg skrev også, at vi forventer, at Hegnssynet træffer en afgørelse, der respekterer Hegnslovens retningslinjer og at vi får de penge retur, som Hegnssynet fejlagtig har opkrævet af os.

Imidlertid blev hegnssynets repræsentanter ramt af ambivalens, da de i kendelsen fra hegnsynet den 24/4 2017 igen arrogant afviste sagen og alligevel ikke ville tage stilling til vores påstand, men i stedet for bevægede de sig ud på endnu tyndere is

Med afvisningen undgik de at skulle indrømme deres fejlkendelse den 8/6 2015.

Det må være grunden til, at de fik sekretæren til at omskrive og lave ændringer i min påstand, så det ser ud som om, at de har truffet en kendelse i overensstemmelse med Hegnsloven, selvom det mest af alt ligner, at de dermed har misbrugt deres magt til at begå dokumentfalsk.

I den nye kendelse gentog hegnsynet følgende fra første hegnsyn:

Hegnsynet og partnerne besigtigede træerne fra Strandvejen 29`s side

Vil hegnsynet fortælle, hvad det er for et partnerskab, som de har med vore naboer på Strandvejen 31?

Hvad skal vi med hegnsynsfolk, som ikke respekterer Hegnsloven?

Behandlingen af denne sag lever ikke op til god forvaltningsskik i Viborg Kommune.

I stedet for at gemme sig i busken bør hegnsynets repræsentanter stå frem og forklare, hvorfor de tilsidesætter Hegnsloven og laver fusk til fordel for naboerne.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Politik