Landmand Britt Brøcher-Nielsen har stor glæde ved at arbejde med dyrene og jorden på Søndergaard. Privatfoto

Besøg naturens spisekammer i Vroue

08. Juli 2017, 07:00

 På Amstrupvej i Vroue ligger Søndergaard Gårdbutik. 

Her kan du købe stenkværnet mel, avlet på gårdens egne jorde og lækkert, mørt oksekød fra egen krydsning mellem malkerace og kødkvæg. Sidst - men ikke at forglemme - har butikken også forskellige specialiteter indenfor spegepølser, ost, chokolade, øl og marmelader.

Det hele er drevet af lysten til at drive noget frem fra jord til bord. At lave tingene selv. Helt fra bunden.

Det var lige præcist den interesse og glæden ved at arbejde med dyr, der i sin tid fik Britt Brøchner-Nielsen til at blive landmand. I dag driver hun og hendes mand Poul-Erik, der også er uddannet som landmand, i fællesskab Søndergaard med 135 malkekøer. Parret går meget op i at dyrene har det godt og at markerne kun sprøjtes minimalt og uden vækstreguleringsmidler.

- Vi lever af dyrene, og det vi dyrker i jorden. Det kan vi kun blive ved med, hvis vi passer på både dyr og jord, som Britt selv udtrykker det.

Mel er ikke bare mel

Britt har en helt særlig passion for brød og hun bager selv al brød til familien på gården.- - Vi fik for år tilbage et hold venner, hvor hun er glutenintolerant. Jeg fandt ud af, at hvis jeg bagte med ældre hvedesorter, malet på stenkværn, kunne hun godt tåle mit brød. Vi andre syntes også, vi fik det bedre, når vi spiste det brød, og jeg fik Poul-Erik til at dyrke kornet selv, så vi kunne få det hel friskt. Det er bare så meget bedre og det syntes vi også, at andre skulle have mulighed for. Så var det, at gårdbutikken kom. Vi er stolte over det vi laver og vil gerne fortælle om det, så det er godt at komme tættere på dem, der køber vore produkter, fortæller Britt.

På markerne dyrkes en vårhede og Ølandshvede. - Ølandshveden er blevet min favorit. Det giver brødet en fantastisk smag. Vi har også investeret i en stenkværn og sigte, så nu kan vi selv lave alle de meltyper, vi vil. Både fuldkorns, let- og fin-sigtet. I butikkerne er der næsten tilsætningsstoffer i al den mel, der er på hylderne, selv det økologiske. Så bliver man glad for sit eget, fortæller Britt. I gårdbutikken sælger parret blandt andet også supermørt, krogmodnet kød fra gårdens egne dyr.

- Det er fantastisk at have direkte kontakt med forbrugeren. Det giver rigtig god mening, når man får en snak med dem, der køber vore varer, fortæller Britt. Hun understreger, at man altid gerne vil have besøg på Søndergaard og gerne viser sit landbrug frem. I gårdbutikken er der ingen faste åbningstider men det er for det meste ikke noget problem.

- Vi er næsten altid hjemme, så hold dig ikke tilbage. Men ring først, så I ikke kører forgæves. Vi åbner gerne butikken, lyder opfordringen fra Britt, som har planer om at lave bagekurser til vinter for interesserede. Kurserne vil senere blive annonceret på gårdens hjemmeside.Lige nu arbejder parret på at få gårdens produkter ud over rampen og længere ud til forbrugerne.

Hvem ved.. Måske begynder vi også at sælge brød bagt af vort eget mel og vi håber at melet og måske også kødet på sigt kan købes andre steder, fortæller Britt.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Erhverv

De modne danskere står for 75 procent af alt forbrug

Nye data om de 40-65 årige forbrugere udfordrer samfundets og annonce...

Talentfuld frisør-elev til VM i Paris

Selv om Britta Agergaard kun er 21 år gammel og stadig elev, er hun...

God plads til fysioterapeuter

Benefit har selv overtaget Stoholm-butik

Lærkegårdens gårdbutik lukker og slukker

Efter 13 sæsoner med nye kartofler og friskplukkede jordbær har...

Konsulenter viser vej fra dagpenge til selvstændig

De ansatte i VIBORGegnens Erhvervsråd har netop sagt held og lykke...