En glad Kaj Ove Madsen med frue

Bevæget Kaj Ove Madsen modtog æresfyldt pris

Skive- Entreprenør Kaj Ove Madsen modtog forleden Skive Business Awards Ærespris og stående bifald for sin særlige indsats for erhvervslivet i Skive kommune.

30. Januar 2018, 09:58

230 erhvervsfolk var forleden mødt op i Kulturcenter Limfjord   da Skive Business Awards 2017 løb af stablen. Det er anden gang arrangementet afvikles og med Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter som afsender.

Inden man i programmet kom til selve prisuddelingen blev gæsterne underholdt på humoristisk vis af Søs Egelind, som  brugte eksempler fra sin egen opvækst om at være vinder i sit eget liv. Herefter kunne deltagerne nyde en lækker tapasanretning med lokale råvarer og til musik fra Skive Musikskole.

En ny pris havde sneget sig ind i rækken af erhvervspriser i år: Skive Business Awards Ærespris.

- Denne pris har ingen indstillinger og ingen nominerede, men er nok den mest prestigefyldte pris og overrækkes som den sidste, fortæller projektleder Lise Korsgaard. Prisen gives til en person som har gjort en særlig indsats for erhvervslivet i Skive Kommune gennem vedholdende arbejde og over en over en årrække.

Vinderen af prisen var entreprenør, Kaj Ove Madsen, som deltog i aftenens arrangement sammen med sin kone, datter og svigersøn.

Til at overrække prisen kom Jens Kristian Mogensen på scenen og havde disse ord:

- Det er mange muligheder for at investere, men Kaj Ove Madsen investerer her i byen! Viljen og modet til at investere i nyt og gennemgribende renoveringer har resulteret i mange markante byggerier som Punkthusene, Asylgade, Posthuset, Strandtangen og Resenlund. Hertil kommer et stort antal erhvervsbyggerier på egnen. Udviklingsprojekter-  som området ved Østerbro, der er en integreret del af hele BIG Blue projektet - viser ligeledes stort engagement i byens fremtidige udvikling. Kaj Ove Madsen har skabt sig en stor erhvervskarriere, som i den grad er kommet Skiveegnen som område samt Skiveegnens erhvervsliv til gode, fortalte Jens Kristian Mogensen.

Det var en bevæget Kaj Ove Madsen som til stående bifald gik ned fra scenen, efter at have modtaget den æresfyldte pris.

- Folk blev bare ved med at klappe og det var svært ikke at blive en smule rørt, fortælle Lise Korsgaard.

Efter folk havde sat sig kom endnu en overraskelse, som af konferencieren, Søren Vester, blev introduceret som ”en hilsen fra en særlig person der ikke kan være her i dag”. Op på storskærmen kom Borgmester, Peder Christian Kirkegaard, som fra sin indlæggelse på Skive Sygehus havde en stort tak at sende til Kaj Ove Madsen.

Aftenen sluttede af med musik ved sangerinde Katrine Schmidt og Steffen Frithjof på guitar, hvor de finpåklædte awards gæster ”netværkede af” i baren. 

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Erhverv

Nyt rengøringsfirma for fjandboerne

Thora Damsgaard med tilknytning til Fjends starter eget...

50 år med camping ved fjordens bred

Hjarbæk Fjord Camping er mere populær end nogensinde

Luksus til hverdag og til gode gaver

Butik Remme har sin helt egen hyggelige stil i Hjarbæk

Henriette sælger gin, tonic og rosé som aldrig før

Den varme sommer giver travlhed hos midtby-butik i Stoholm

Glad for sin butik i Højslev Kirkeby

Margrethe Gori i Højslev Kirkeby syr tøj til drenge og piger. Altid i...

Blomsterne til den sidste hilsen

Hos Kornblomsten i Stoholm bindes der talrige bårebuketter, kranse og...