Foto: Privatfoto
Birgitte Brunsgaard Jacobsen fra 9. klasse på Vestfjendsskolen vandt DM i skoleskak for piger i hendes aldersgruppe.

Birgitte fra Vestfjends vandt DM i skoleskak

For andet år i træk fik Vestfjends Skoleskak en Danmarksmester ved DM i skoleskak for piger. Det skete da Birgitte Brunsgaard Jacobsen fra 9. klasse var helt suveræn i sin aldersgruppe og vandt DM med 7 sejre ud af 7 mulige.

13. Marts 2018, 10:35

68 piger havde fundet vej til Horsens Byskole for at kæmpe om mesterskabet i 5 forskellige aldersgrupper. Foruden Birgitte deltog Frederikke Amalie Eriksen, 5. klasse, Agnethe Silkjær Mortensen, 4. klasse og Katrine Dalsgaard 3. klasse.

Birgitte dystede i en 8 mand stor gruppe, der spillede alle mod alle, og her var Birgitte i en klasse for sig selv, da hun vandt alle 7 runder, medens de andre slog hinanden lidt på kryds og tværs.

Birgitte blev dermed den tredje pige fra Vestfjends til at blive Danmarksmester, da Katrine Bagger Thomsen sidste år vandt aldersgruppe D og tilbage i 2010 blev Signe Sofie Bøss Sørensen Danmarksmester i yngste aldersgruppe.

- I skoleskakklubberne rundt om i landet er pigerne i undertal, selvom det ikke er så meget tilfældet i Vestfjends. Derfor gøres der noget særligt for, at pigernes sociale netværk styrkes på tværs af klubber og kredse.

Pige DM har været afholdt hvert år siden 1983, og mange af pigerne kommer igen hvert år. Ud over at få spillet en masse skak, er der altid lagt meget vægt på hygge og socialt samvær, fortæller Morten Sørensen fra Vestfjends skoleskab.

Næste opgave for de unge skakspillere i Vestfjends er landsfinalen i Skolernes Skakdag, der afholdes fredag den 16. marts i Magion i Grindsted med over 1200 deltagere fra hele landet. Klubben stiller i den forbindelse med 2 hold, der skal forsøge at få en topplacering i finalen, som Vestfjendsskolen tidligere har vundet to gange.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Sport

Ærgerlig start for SIF i serie 2

Fodbold, serie 2, FS Vestthy-Stoholm IF 1-0 (1-0)

Ravnsbjerg/Løgstrup forsvarede titlen i Fjends Cup

Spillende træner viste vejen i Fjends Cup finalen

Spændingen er intakt i Fjends Cup

7 ud af 8 hold kan gå videre i den lokale turnering

Så er der gang i Fjends Cup

Årets sommerturnering i fodbold startede i strålende sol og 30 grader.

Stoholm-atlet udtaget til VM i Finland

Stoholm er repræsenteret ved VM U20 i næste uge i Finland