Foto: Rikke Nørris Jensen
Ilden fik fat i en stor værkstedshal, der blev voldsomt skadet.

Brand hos autoophug i Smollerup

Tirsdag omkring klokken 11 udbrød der brand hos et autoophug på Rørgaardsvej i Smollerup.

18. Oktober 2017, 11:45

Tirsdag omkring klokken 11 udbrød der brand hos Stoholm Skrot- og Autoophug  på Rørgaardsvej i Smollerup.

Ilden opstod i forbindelse med miljøbehandling af en bil, hvor nogle benzindampe ved et uheld blev antændt.

En 16 årig arbejdsdreng, var ved at  tappe bilen  for diverse væsker. Men ved et uheld brugte han batteriboremaskinen, istedet for en luftboremaskine og da han borede hul igennem benzintanken gik der ild i boremaskinen og tanken, og ilden  løb derfra  videre ned i en benzindunk, som også blev antændt. Trods personalets ihærdige forsøg på at stoppe ilden med blandt andet pulverslukkere, før brandfolkene nåede frem, bredte flammerne sig hurtigt og der skete omfattende skader på værkstedshallen og dele af inventaret i hallen.

Den 16-årige blev kørt en tur på hospitalet til tjek for røgforgiftning.

Det fortæller Rikke Nørris Jensen fra Stoholm  Skrot- og Autoophug.

- Vi er 5 ansatte, som bestræber os på at starte virksomheden  op igen i løbet af torsdag. Vores forretning går rigtig godt med solidt overskud og det her  er en rigtig kedelig historie for os, fortæller Rikke videre. Hun henviser blandt andet til at autoophug-virksomheden også sidste år var udsat for en brand. Dengang gik der ild i 27 miljøbehandlede biler på grund af en fejl i en airbag eller en fejlsprængning af airbaggen, som bevirkede, at den blev varm og derefter antændte ild.
 

 

 

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Kriminal

Trafikuheld ved Kjeldbjerg

Fredag eftermiddag var to biler involveret i et trafikuheld på...

Juleaften er også en fest for tyvene

Når juleaften fejres hos venner og familie har tyvene frit lejde til...

Falsk skatte-medarbejder narrede større beløb fra kvinde

Man skal aldrig udlevere sine oplysninger i form af nem ID og...