Foto: Britta Kristiansen
Susanne Bak (siddende t.v.) er mere end klar til at modtage flere medlemmer af Stoholm Borgerforening. Britta Kristiansen

- Brug for flere medlemmer i Stoholm Borgerforening

Bestyrelsen for Stoholm Borgerforening har haft travlt i de godt 2 år, foreningen har eksisteret. Men samme bestyrelse undrer sig lidt over, at kun 20 procent af byens husstande er medlemmer:

04. Juni 2018, 15:55

- Jeg ved ikke, om det er for usynligt, det vi laver. Vi kan måske ikke lige fremvise en bænk, vi har sat op eller sådan noget. Men vi arbejder rigtig meget - med kommunen, med at søge penge til arrangementer, organiserer, arrangerer og den slags.

- Borgerforeningen arbejder for at tiltrække nye butikker, nye virksomheder og nye borgere. Vi igangsætter mange aktiviteter. Og vi hjælper med til at udvikle området.

- Men det bliver en helt anden og mere slagkraftig forening, hvis vi får mange flere med som medlemmer, siger formand for borgerforeningen, Susanne Bak.

For at forsøge at få gjort flere interesserede i at være medlemmer, så kører man lige nu en kampagne:

- Vi synes jo, at det er billigt med 200 kroner om året. Og økonomisk er der vældig meget forskel på, om der er 200 medlemmer eller 1.000 medlemmer. Det ville være dejligt, hvis vi kunne være en forening, der ikke hele tiden skal ud at søge penge til hver eneste arrangement. Det ville være fint, hvis vi kan lave et foredrag eller en anden aktivitet og bruge penge, som vi har i kassen.

- Og det er slet ikke fordi, at vi skal bygge stor økonomi op. Men bare have lidt penge i kassen til at arbejde med fremover til alles bedste, siger Susanne Bak.

Hun gør opmærksom på, at man nu kan få et medlemskab, der automatisk bliver fornyet og betalt år efter år. Så er man selv fri for at tænke på det. Og det kan gøres via hjemmesiden stoholmby.dk.

Man kan også betale med Mobilepay og via netbank.

Stoholm Borgerforening har siden starten været med til at lave en Stoholm-film, afholdt Sankt Hans, arbejdet med byfornyelsen, arrangeret foredrag, arbejdet for en cykelsti til Birkesø, startet samarbejde mellem byer og foreninger, opstartet bypedeller og meget andet.

Og håbet er, at mange flere vil være med til at støtte op som medlemmer af Stoholm Borgerforening, så det kan blive en stærk medspiller for byen og dens folk.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Skal Årets Lokalområde findes i Fjends?

Både Stoholm og Sparkær er nominerede som Årets Lokalområde 2018 i...

Daisy smed kassen på nummer 96

Husdyrenes svar på Caroline Wozniacki leverede til byfest i...

Hed sommer for brandfolkene i Fjends

Brandmænd på arbejde fik serveret bryllupsmenuen ude på marken.

Hej lille ven, velkommen til skolen

Julie fra 6B tog imod Lucas på 6 år, da han startede på Stoholm Skole...

Svend Præst gjorde det igen

Årets sponsorcykelløb rejste 71.000 kroner i Kjeldbjerg

Stoholm skal have ny præst

Sognepræst i Stoholm og Kobberup Else Kaag Bjerg har fået nyt arbejde.