Foto: Foto-Lab.dk

Budgetforlig med mange plusser

29. August 2017, 13:40
Af Ib Bjerregaard, gruppeformand for Venstre, Viborg Byråd

 Så kom Viborg kommunes budget for 2018 i hus med alle partier bag. Det glæder vi os over i Venstre. Det sikrer masser af tiltag over hele kommunen. 

Venstre har bl.a. lagt vægt på at styrke teknisk forvaltning med 1 mio. De skal målrettes ajourføringer af de forældede lokalplaner, der findes i flere af vore landsbyer og centerbyer. Disse midler ligger i direkte forlængelse af de forslag Venstre fik med omkring kommuneplanlægningen.

Ligeledes afsættes der nu 10 mio. pr år til byfornyelse i de mindre byer samt til cykelstier. Bare for 2018 er det et løft på 8,2 millioner kroner.

Venstre støtter Viborg som kommunes lokomotiv. Men lige så vigtig er vognene og derfor ønsker vi at sikre udviklingen i hele kommunen. Derfor skal vi gøre alt for, at vore byer uden for Viborg bliver attraktive og næste step bliver, at vi i det videre arbejde ønsker en bedre markedsføring af de byggegrunde kommunen har til salg i vore landsbyer og centerbyer.

Med penge til en sundheds satellit i Ørum er Venstres mål nået med sundheds satellitter i Stoholm, Karup, Bjerringbro og Møldrup. Et godt eksempel på, at vi vil decentralisering og udvikling i hele kommunen.

Anlægsniveauet bliver historisk. Og alt dette kan vi løse med uændret skat.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Politik