Man må tage det sure med det søde. Stoholm Handelsstandsforening har valgt at forsøde vejarbejde-bøvlet med en gratis is til børn og voksne. Arkivfoto

Butikkerne i Stoholm forsøder udgravningsbøvl med is til kunderne

Lørdag den 30. juni arrangerer Stoholm Handelsstandsforening " Lækker Lørdag" og forsøder udgravningsbøvlet ved kloak- og byfornyelsem med en gratis is til både børn og voksne. Det sker klokken 11.30 og lige midt i udgravningerne.

29. Juni 2018, 11:10

Det omfattende arbejde med kloak- og byfornyelse i Stoholms midtby bliver bøvlet, ja. Men butikkerne ligger der stadig, man kan stadig komme frem til den enkelte forretning og derfor håber alle midtbyens handlende, at kunderne vil trodse de kommende måneders strabadser med udgravninger og store maskiner og fortsætte med at handle lokalt. 

Butikslivet har i bogstavelig forstand valgt at tage det sure med det søde. Det sker lørdag den 30. juni, hvor Stoholms Handelsstandsforening laver Lækker Lørdag og forsøder livet for kunderne med en gratis is til både børn og voksne. Det sker klokken 11.30 og lige midt i udgravningerne.

Stil spørgsmål om kloak og byfornyelse

Samme tid og samme sted vil der også blive lejlighed til at få en snak med projektkoordinator Erik Haahr Møller Meyer fra Energi Viborg og projektleder Benny Christensen, Viborg Kommune. De to står i spidsen for henholdsvis kloakfornyelsen og forskønnelsen af midtbyen og er klar til at svare på eventuelle spørgsmål fra Stoholmerne.

Sidst, men ikke mindst, har butikkerne denne lørdag taget skovlen i den anden hånd og gravet særligt gode og lækre tilbud frem.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Det Sker

Fantastiske lokale fællesskaber

4 ud af 10 i tv-konkurrence er fra Fjends

Birkesøløbet bliver til indvielsesfest

Der er broløb, der er motorvejsløb, og nu er der også cykelstiløb.

Motionister i Mønsted er aktive igen

Fra torsdag står den igen på moderat fysisk aktivitet

Humlebyen Sparkær letter i dag

Der er præmieoverrækkelse til Årets Lokalområde på Billingescenen fra...

Ryst den sammen med Michael O.

Kendis-event for folk med hang til zumba

Kom på besøg på Ørslevkloster Hovedgård

Fjerde generation på familiegården byder indenfor til Åbent Landbrug