Foto: Privatfoto
Grethe Ulstrup

- Byg en ny skole i Stoholm

25. August 2017, 11:45
Af Grethe Ulstrup, Ågade, 7850 Stoholm

 Tillykke til eleverne på de kommende 2 nye skoler i Viborg.

Jeg har med interesse fulgt kommunalbestyrelsens behandling af sagen vedr. Overlund Skole og Rosenvængets Skole i Viborg.

Det lyder i mine ører fornuftigt at bygge nyt og tidssvarende i stedet for at ombygge noget gammelt. I mine håndværkerøjne er der ikke den mindste tvivl om, at det er både det bedste og det billigste i længden.

Jeg kan forstå, der er fremstillet en hel række scenarier med nybyggeri /ombygning. Det må være det helt rigtige grundlag at træffe en beslutning på. Der skal selvfølgelig regnes på selve bygningen, på opvarmning og vedligeholdelse i nyt kontra gammelt, på indeklima, på udenomsplads og på den bedste indretning til nutidens og fremtidens krav til folkeskolen.

Nu vil jeg så gerne opfordre kommunalbestyrelsen til at indlede nøjagtig den samme proces med Stoholm Skole. Her står netop sådan en gammel, slidt skole, som tiden er løbet fra, og hvis toiletforhold og indeklima ikke er noget, vi normalt byder vore børn og børnebørn. Der er tillige afsat betydelige midler til nedrivning og nybyggeri af en fløj med medfølgende udgifter til genhusning. Der vil så stadig stå langt størstedelen af de gamle, dårlige bygninger tilbage. Sandsynligvis vil øvelsen med nybyggeri/genhusning skulle gentages flere gange inden for de næste 20 år.

Udenomspladsen er allerede nu alt for snævert og vil selvfølgelig ikke blive bedre med årene. Enhver fornuft dikterer at bygge en ny skole.

Kort og godt: Sæt nu ikke arbejdsskoene væk, men fortsæt det gode, fornuftige initiativ også her i Stoholm.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Politik

Torsten: Stor tak til Fjends

Torsten Nielsen smiler stort, da Fjends Folkeblad møder ham klokken...

Venstre tilbage, Konservative frem i Viborg Kommune

Så er alle liste-stemmer talt op i Viborg Kommune - og vi venter nu...

Stor personlig triumf for Torsten Nielsen i Fjends

Stemmerne er talt op i Vridsted, Mønsted og Stoholm. Og alle steder...

Spændende valgaften på rådhuset

Der er en summen af forventning på rådhuset i Viborg i aften. Fjends...

Følg valget online og på Facebook

Fjends Folkeblad opdaterer i aften direkte fra Viborg Rådhus:

Lars Løkke besøger Viborg dagen før valget

Med kun én dag tilbage til kommunal- og regionsrådsvalget er...