Stoholm skole

Byg ny skole ved Stoholm Fritids- og Kulturcenter

14. September 2017, 11:45
Af Doris og H.C. Damm-Jakobsen, Pilevænget 12, 7850 Stoholm

 Støtte til: " Byg en ny skole i Stoholm" (af Grethe Ulstrup i Fjends Folkeblad 25.8.)

Du har ret. Hvor må det være dejligt for alle, der er ansat og færdes der. Du skriver i dit indlæg, at du med din erfaring med håndværkerøjne finder, at en ny skole i Stoholm er den helt klare bedste løsning.

Du nævner endvidere, at der bør ses på de eksisterende bygningers tilstand, opvarmning og vedligehold, indeklima og ikke mindst udenomsplads tilpasset folkeskolelovens nye krav til udendørs- og fysiske aktiviteter i øvrigt. Kravene til en moderne folkeskole er store i dag krav som kræver store, store ændringer i den skole, der er i dag og som selvsagt er dyre at tilpasse.

Dertil kommer, at der bliver et stort, højst attraktivt areal (efter nedrivning af eksisterende skole) til rådighed og salg. Et område, som i den grad ligger spændende i bymidten og byder på masser af fantastiske muligheder kun fantasien sætter grænser her. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Tæt ved alt. (må være millioner værd).

En flytning af den store færdsel til og fra skolen, som er til stor gene for området Vesterled/Skolegade og de tilstødende veje flere gange om dagen, kan alle kun glæde sig over.

Området ved sportspladserne syd for Stoholm vil være oplagte til den nødvendige plads til de fysiske aktiviteter, der kræves i nutidens folkeskole.

Der er masser af plads der.

Så, som Grethe Ulstrup skriver, sæt ikke arbejdsskoene væk, men fortsæt det gode, fornuftige initiativ i Viborg by også her i Stoholm. Byg en ny skole ved Kultur- og idrætscentret.

PS: Et godt råd til politikerne: Sæt de 20 millioner kroner til renovering i banken og find økonomi til ny skole i Stoholm i 2019-20.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Politik

Torsten: Stor tak til Fjends

Torsten Nielsen smiler stort, da Fjends Folkeblad møder ham klokken...

Venstre tilbage, Konservative frem i Viborg Kommune

Så er alle liste-stemmer talt op i Viborg Kommune - og vi venter nu...

Stor personlig triumf for Torsten Nielsen i Fjends

Stemmerne er talt op i Vridsted, Mønsted og Stoholm. Og alle steder...

Spændende valgaften på rådhuset

Der er en summen af forventning på rådhuset i Viborg i aften. Fjends...

Følg valget online og på Facebook

Fjends Folkeblad opdaterer i aften direkte fra Viborg Rådhus:

Lars Løkke besøger Viborg dagen før valget

Med kun én dag tilbage til kommunal- og regionsrådsvalget er...