Cykelsti fra Skive til Fly

15. maj 2017, 13:10
Af Bjarne Andersen, Fly, Socialdemokratisk kandidat til Viborg Byråd

 I Skive Folkeblad 10. maj kan jeg læse, at Skive kommune ikke prioriterer en cykelsti til Fly fra Skive Travbane.  

Det er jeg enorm ked af.

I samme avis står der også, at en cykelsti koster mellem 1,5 og 2,5 mio. kroner. Jeg kender ikke, de eksakte priser, men mon ikke det vil være noget billigere at lave een dobbeltrettet cykelsti. 2,9 km i Viborg Kommune (Heraf 2,2 km. på det militære areal) og ca. 1 km i Skive Kommune (alt på det militære areal).

Jeg har hørt, at militæret gerne stiller jorden til rådighed for en cykelsti. Og det er en cykelsti, der vil blive brugt rigtig meget. Det er en sjældenhed, når jeg ikke møder cyklister på vej fra Fly til Skive eller omvendt.

Så Viborg og Skive: Kom i gang med drøftelserne om den absolut mest nødvendige cykelsti mellem Fly og Skive. Det behøver bestemt ikke vente til 2018, til de nye byråd er på plads.

 

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Politik