Foto: Henrik Bagge
Daisy var en populær gæst til Kjeldbjerg Byfest, hvor hun kørte med klatten i kokassebingo.

Daisy smed kassen på nummer 96

Husdyrenes svar på Caroline Wozniacki leverede til byfest i Kjeldbjerg.

14. August 2018, 13:10

Kjeldbjerg afviklede i den forgangne weekend byfest, og over det hele tronede den prisvindende jerseyko Daisy, der ud over at være Danmarks bedste på sit felt også var midtpunkt i en omgang "Gæt, hvor koen skider".

Staldens dronning fra kvægavler Svend Otto Søgaard og Tastum Jersey blev tidligere på sommeren kåret som landets bedste jerseyko på Landsskuet i Herning, men til Kjeldbjerg Byfest var hun trukket ind til kokassebingo for at efterlade lidt af sig selv på et areal opdelt i 100 felter.

Det tog lidt tid, men i enden valgte hun at droppe dejen lidt ude i kanten på nummer 96, hvilket faktisk var et af de sidst valgte numre i årets kokassebingo.

Dermed leverede Daisy årets overraskelse til Kjeldbjerg Byfest.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Knud standser tog ved Sparkær

Et træ på skinnerne forsinkede togtrafikken i stormen

Stoholm Fjernvarme sparer penge med varmepumper

Din varmeregning forbliver uændret med ny investering til 14...

Senior-træf med yeehah-hatten på

Viborg Kommunes ældre mødte ind til bugnende motionsbuffet

Her har de ikke hørt om regneark

Sparkær modtog lørdag prisen som Årets Lokalområde