21 klasser fra 11 skoler i Viborg Kommune, blandt andet Vestfjendsskolen, har allerede sagt ja tak til at komme med på Kend dit land-turen.ARkivfoto

Elever fra Stoholm og Vestfjends skoler med i nyt projekt

4. klasserne på Stoholm og Vestfjends skole er blandt 700 elever i Viborg kommunes 4. klasser, som skal på en mini-dannelsesrejse i efteråret.

22. Juni 2018, 14:35

Viborg Kommune er blevet udvalgt som n ud af ni pilotkommuner i projektet Kend dit land og kan til efteråret sende elever i 4. klasse på tur til Fyn og Sjælland.

Viborg Kommune har fået bevilliget en halv million kroner, som skal bruges til at give elever i udvalgte 4. klasser kendskab til Danmarks mangfoldige historie, kultur og natur og give dem mulighed for at besøge egne af landet, som de måske ellers ikke ser.

Eleverne skal af sted i tre dage og undervejs skal de blandt andet besøge Den fynske Landsby og Statens Museum for Kunst samtidig med, at de også skal besøge lignede lokale institutioner som Hvolris Jernalder- landsby og Skovgaard Museet.

- Vi har ansøgt om puljemidler fra Kend dit land, fordi vi tror på, at det er positivt for børn og unges læring og personlige udvikling, at skolerne inddrager det omgivende samfund. I Viborg Kommune arbejder vi samtidig med at skabe en kultur, hvor skolerne etablerer praksisnære læringsforløb, udviklet i samarbejde med blandt andet lokale kultur‐ og naturinstitutioner, siger formanden for Børne- og Ungdomsudvalget, Per Møller Jensen.

Bred interesse blandt kommunens skoler

21 klasser fra 11 skoler i Viborg Kommune har allerede sagt ja tak til at komme med på Kend dit land-turen, og andre vil også få tilbuddet, hvis de er interesserede.

Bag initiativet står kultur‐ og kirkeminister Mette Bock (LA), undervisningsminister Merete Riisager (LA), miljø‐ og fødevareminister Jakob Ellemann‐Jensen (V) og børne‐ og socialminister Mai Mercado (K).

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

De fine, de fremmede og de forarmede

Fortidens livsnydere og syndere. Mad, klæder, håndværk, fællesskab,...

26 år er gået i fisk

Det er 29 år siden Søren far, Jørgen Mikkelsen, startede fiskesøen...

Kun få solgte byggegrunde i Fjends

Selvom det her i 2018 overordnet set går rigtig godt med salget af...

Børn tog grydeskeen i egen hånd

13 lokale børn var i skoleferiens første uge på madskole i Stoholm.

Håber på økonomisk håndsrækning til renovering

Med status som privatejet attraktion er det svært for ejer Anita...