Foto: Akivfoto
Karup Å - her ved Hagebro - trækker lystfiskere fra ind- og udland.

En perle for lystfiskere

Gennem tiden er der fanget mange og store havørreder i Karup Å. Især området omrkring Hagebro er nok et af de mest kendte steder.

23. Juli 2017, 21:30

Placeringen med broen over Karup Å, den gamle Hagebro Kro og købmandshandelen Højbjerg Super er noget, som rigtig mange lystfiskere kender til.

Du rammer Hagebro, hvis du kører på vejen mellem Viborg og Holstebro, og det er her, du kan være heldig at få et glimt af store havørreder, der kommer glidende hen over det lavvandede område ved broen over Karup Å.

Men et er som bekendt at spotte fiskene. Det kan være noget andet at få dem på krogen.

Fiskekort hos købmanden

I Hagebro, lige overfor kroen, ligger købmandsbutikken Højbjerg Super, hvor utallige forbipasserende hver dag stopper ind for at tanke og handle.

Som en af ganske få i området sælger købmanden blandt andet fiskekort til en 17 km lang strækning mod nord ind mod Skive. Strækningen tilhører Skive Lystfiskerforening og hos købmanden fortæller man, at der er rigtig mange lystfiskere, der hen over sæsonen lægger vejen forbi for at købe sig til retten til at kaste snøren i den fiskerige å.

På den modsatte side af vejen ligger Hagebro kro på en 4 ha stor grund med fiskeret langs 850 m af Karup Å. Overnatter man på kroen er der gratis fiskeret til de 850 meter, men ellers sælger stedet også fiskekort til en strækning af åen.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Bæk blev fejret

Rævind Bæk snor sig nu igen gennem landskabet.

Kultur på skoleskemaet

Fredag morgen starter de mellemste elever på Løgstrup Skole med kultur

Arbejdet i Gyngemosen i fuld gang

Byforskønnelsen er kommet i gang i Stoholm

Sund mad i børnehøjde i Mønsted

Det duftede skønt af falafler, da Mønsted Børnehus i onsdags var med...