Foto: @BenjaminchristensenFOTO

En uge med græs på knæene

Knap 40 drenge og piger i alderen 8 til 13 år dribler og skyder i denne uge på livet løs på banerne ved Østfjendshallen i Mønsted.

29. Juni 2016, 15:10

Her deltager de i dette års udgave af DBU fodboldskole, som de respektive klubber i Fjends skiftes til at have værtsskabet for. Og i år er turen altså kommmet til Mønsted IF.

- De fleste af deltagerne er fra Mønsted-Sparkær området, men vi har også børn med fra Nørremarken og Stoholm og såmænd en enkelt fra Færøerne, fortæller den lokale leder af fodbodskolen, Frank Mikkelsen, Mønsted.

Træningen er lagt i hænderne på fire lokale frivillige og de kan godt mærke en vis form for EM-feber hos nogle af de lidt større børn.

Blandt dem er 11-årige Johan Østergaard fra Sparkær og Matias Søndergaard Madsen , 10 år og fra Mønsted.

Johans favoritter er Island og Wales, som han holder med, mens Matias mere tror på Tyskland, som han synes bruger sine spillere fornuftigt og håber bliver Europamestre.

Begge drenge har før været på fodboldskole i sommerferien og kan godt lide det. De går også til fodbold i fritiden.-

- Det er sjovt. Man lærer nogle nye kammerater at kende og så får man også nye fodboldtricks, fortæller de to drenge.

Også trænerne, der alle er lokale, kan lide at være en del af fodboldskolen.

De bruger hver især en uge af ferien på træningsopgaven.

- Det er sjovt og som træner skal man også ændre lidt på taktikken efterhånden som ugen skrider frem. I løbet af de fem dage, som fodboldskolen strækker sig over, træner børnene faktisk mere end et SuperLigahold. Derfor kan de også efterhånden få lidt ondt i leddene og her sidst på ugen øger vi af samme grund den del, der drejer sig om opvarmning, fortæller cheftræner Allan Steffensen.

Se en billedserie af Benjamin Christensen her

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Sport

Stoholm fortsætter sejrsstimen

Kampen var afgjort efter 45 minutter

5, 4, 3, 2, 1: Ibrugtagning!

Birkesøløbet blev afviklet med uofficiel indvielse...undskyld,...

Nyt selskab for håndbold i Stoholm

Der skal igen kunne skrives kontrakter lokalt

Andenplads til JP Racing på Nysum

Jan Petersen tilbage som rally cross-kører for en stund

Uhyre vigtig SIF-sejr i serie 2

Snæver gevinst i Struer sender Stoholm op i tabellen

Peder T. fører nu DM

Spændingen intakt for Peder T. Rallycross Team inden finalen i Esbjerg