Madskolen i Løgstrup betød højt humør i husgerningslokalet i ferien. Også under opvasken.

En uge med masser af mad

16 piger fra Løgstrup Skole havde en anderledes første uge af sommerferien. Den stod nemlig i madens tegn. De var deltagere i den årlige madskole, der arrangeres af 4 H i samarbejde med Landbrug & Fødevarer samt Rema 1000. Madskolerne holdes mange steder i landet i løbet af sommerferien.

08. Juli 2013, 01:06

Ideen med madskolerne er at give børn og unge viden om sund mad, kost og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde. Ifølge undersøgelser er det kun fem procent af danske børnefamilier, der laver mad sammen - selv om mange forældre egentlig gerne vil lære deres børn gode kostvaner. På madskolen skal børnene selv hakke grøntsager, stege og brase. De bliver præsenteret for nye råvarer i køkkenet og får en viden om, hvor maden kommer fra.

Fjends Folkeblad besøgte madskolen i Løgstrup torsdag. Her var de 16 piger i gang med at forberede en større festmiddag. Forældre og søskende var nemlig inviteret til en fælles middag i skolens aula. Og pigerne stod selv for mad og bordækning. Så der var travlt i køkkenet.

Pigerne prøvede at lave ting i køkkenet, som de aldrig havde prøvet før. Blandt andet noget så forskelligt som ærtepuré og pocherede æg. Vejledere var elever fra VIA University College i Viborg.

Undervejs var pigerne også på et meget populært gårdbesøg hos Kirsten Weidman og Chris Kuhr på deres gård ved Kvols. Det talte pigerne stadig begekstret om under folkebladets besøg på skolen.

Der var undervejs også indlagt små pauser, hvor pigerne skulle ud at røre sig. Så spillede de en rask gang høvdingebold og andet i den dur. Og så var det tilbage til gryderne, potterne og panderne. Og det var en rigtig sjov uge, er pigerne enige om.

Se billedserie fra madskolen her

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Knud standser tog ved Sparkær

Et træ på skinnerne forsinkede togtrafikken i stormen

Stoholm Fjernvarme sparer penge med varmepumper

Din varmeregning forbliver uændret med ny investering til 14...

Senior-træf med yeehah-hatten på

Viborg Kommunes ældre mødte ind til bugnende motionsbuffet

Her har de ikke hørt om regneark

Sparkær modtog lørdag prisen som Årets Lokalområde