Foto: BenjaminchristensenFOTO.DK
Dette års vinterløb i Sparkær afholdes den 20. januar

Fin interesse for vinterløb i Sparkær

04. Januar 2018, 14:55

 Sidste år i januar så et nyt løb dagens lys i Sparkær. Det var den lokale løbeentusiast Jens Buhl Christensen fra Sparkær, der i samarbejde med Sparkær IF inviterede til det første vinterløb i Sparkær.Arrangementet blev en succes med omkring 80 deltagere og dermed et deltagerantal, der langt oversteg forventningerne. Nu håber arrangørerne at kunne gentage succesen, når der lørdag den 20. januar igen afvikles et vinterløb.

Der er start ved Sparkær Idrætsforenings klubhus og ligesom i 2017 er der tale om et rundeløb, der kommer til at foregå på en 5,3 km rundstrækning. Ruten giver et godt billede af landskabet omkring Sparkær suppleret med lidt byløb.

Ved et rundeløb kan man gå eller løbe det antal runder, man har lyst til inden for tidsgrænsen. Selvom der udarbejdes en resultatliste, er der ikke tale om et løb med fokus på, hvor hurtigt og hvor langt man kommer frem.

Der vil et depot på ruten med noget at drikke og spise og efter turen står den på varm suppe.

Man kan læse mere om arrangement og tilmelding på Fjendsløbets hjemmeside samt en oprettet facebook-side om vinterløbet.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Sport

Nyt nederlag til Stoholm - nu venter gyser

Lørdagens bundkamp mod Thisted bliver forbudt for børn

Cykelcrossere pløjer Lånum op

Fart, mudder og ræs! Sportspladsen i Lånum danner rammen om...

Prøveskydning på Skytternes Dag

Fjends Skytteforening inviterer til åbent hus lørdag

Stoholm tabte klart til topholdet

Skarpe sallingboere kom, så og sejrede

Flyvende Peder T. danmarksmester igen

Peder T. Jensen fra Romlund har vundet DM i rallycross for 10. gang

Stoholm Atletik holdt medaljefest i rekordregn

20 unge atleter gjorde Stoholm ære til Nordvestjyske Mesterskaber