Foto: Foto: BenjaminChristensenFoto
Denne gang er det 35 år siden der for første gang blev spillet Fjends Cup.

Fjends Cup runder lille jubilæum

Når de to indledende kampe i årets Fjends Cup på Sparkær Stadion fløjtes i gang om aftenen den 27. juli, kan turneringen samtidig markere et lille jubilæum, da det dermed er den 35. Fjends Cup, der skydes i gang.

17. Juli 2017, 07:00

Dermed burde ordet tradition være på sin plads om den populære sommerturnering, der for nogle næsten betyder lige så meget som den ordinære turnering. Det er da også her, at spillerne oplever intense kampe i en turnering på kun 10 dage og med langt flere tilskuere på lægterne, end de er vant til.

Konceptet er stort set uændret siden starten, selv om der er bygget meget på siden. Turneringsformen med otte hold i to puljer er den samme. Klubberne inviteres uden omkostninger for dem, men det har kun været muligt, fordi man lige fra starten har haft sponsorer, der har bakket op om turneringen. Nogle har været med siden starten i 1983.

Årets turnering tegner meget spændende. Favoritter er der altid ja, men hvem havde set Borup som serie 4 hold vinde i 2016? Som foråret er sluttet i de forskellige rækker, så er der sket en samling af klubberne, så de nu er at finde i serie 2 (Stoholm og Skals), serie 3 (Sparkær, Borup, Ravnsbjerg/Løgstrup og Feldborg/Haderup) og serie 4 (Mønsted og Vridsted). I 2016 var spændet fra Skals i serie 1 til Vridsted i serie 5, så der burde være lagt op til jævnbyrdige kampe i år.

Turneringsleder Hans Peter Johansen har denne vurdering af årets turnering:

Man skal altid vare sig med alt for skråsikre prognoser, men jeg prøver alligevel. Jeg er en smule i tvivl om Ravnsbjerg/Løgstrups styrke, for de har sandt at sige ikke været stabile i forårets serie 2, hvor de har meldt afbud til flere kampe. Men de har ofte været bedre i Fjends Cup end i turneringen, så jeg tipper dem til at gå videre sammen med Sparkær fra gruppe 2.

I gruppe 1 ligger det til Stoholm og Skals, men helt afskrive Feldborg/Haderup skal man nok ikke. Alligevel tror jeg på de to førstnævnte hold til at nå semifinalerne, men så vil jeg heller ikke byde ind med mere. For som det er sagt før - alt kan ske ved Fjends Cup.

Ud over det sportslige er der stadig masser af hype omkring turneringen. På hjemmesiden fjendscup.dk, som i år er suppleret med en helt ny facebookside - Fjends Cup, kan du læse alt om turneringen og følge med i resultater, stillinger, målscorere m.m. Her finder du også den populære tipskupon Tips 12, hvor man tipper de 12 indledende kampe og har mulighed for at vinde flotte præmier.

Sparkær banerne er klar til at tage imod spillerne, dommerne og forhåbentlig mange tilskuere på Sparkær Stadion.

- Og så regner vi, med at sommeren endelig for alvor kommer til den tid. Fadøllene vil være kolde, pølserne varme, og mange hjælpere er klar til at servicere publikum, der igen i år kan se frem til masser af lodtrækningspræmier på indgangsbilletterne.

Vi ses på Sparkær Stadion fra 27. juli til 5. august, lyder opfordringen fra Sparkær.

Se program for hele Fjends Cup her i avisen i næste uge.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Sport

Lige ved og næsten for JP Racing i DM finale

En ødelagt køler på næstsidste prøve sendte Jan Petersen, JP Racing...

SIF-fodbold sluttede af med sejr

SIF-Fodbold sluttede af med sejr Fodbold – serie 2 for herrer...

Højt humør i Stoholm IF-fodbold

Fodbold – serie 2 for herrer Stoholm IF – Koldby/Hørdum IF 3-1 (0...

SIF- fodbold i nyt nederlag

Fodbold – serie 2 for herrer Stoholm IF - Holstebro B 1-2 (1-1)...

SIF-fodbold på vej i pointnød

Fodbold - serie 2 for herrer Hurup - Stoholm If 3 - 0 (1--0)