Foto: Anne Kirstine Hansen, Fjends Folkeblad
Denne Månedens Buket er tænkt som en lille opmuntring for salon-indehaver Charlotte Ryan Larsen, efter at hun for 6 uger siden blev ramt af en blodprop.

Fjends Folkeblad uddelerMånedens Buket

Den sygemeldte frisør og salon-indehaver Charlotte Ryan Larsen i Stoholm modtog den første Månedens Buket af Fjends Folkeblad efter at hun for 6 uger siden blev ramt af en blodprop

31. maj 2018, 15:25

Som noget nyt tildeler Fjends Folkeblad hver måned en flot buket til en person i lokalområdet, som vi mener fortjener at få et skulderklap. Modtageren. som vi vælger her på redaktionen, kan i princippet være hvem som helst og alle muligheder står åbne: Det kan være den frivillige hjælper, den betænksomme nabo, kollegaen på arbejdet, der spreder godt humør omkring sig eller det kan være et menneske, vi bare gerne vil give en opmuntring.

Og det var lige netop ønsket om at give en lille opmuntring, der lå bag overrækkelsen af denne første Månedens Buket. Den blev forleden overrakt til sygemeldte Charlotte Ryan Larsen, indehaver af Salon Harmonii i Stoholm.

Blodprop

For fem uger siden blev den 45-årige frisør ramt af en blodprop i hjernen og fik lammelser i den ene side af kroppen. Heldigvis var hjælpen både hurtig og superprofessionel. Det betød at Charlotte indenfor de første vigtige 3 timer fik den nye blodpropopløsende trombolysebehandling, der betyder, at mange kommer sig fuldstændig.

Sådan ser det heldigvis også ud til at blive for Charlotte.

- Jeg har været heldig. Rent fysisk fungerer jeg fint, så umiddelbart ser jeg jo rask ud, men der er nogle rent mentale vanskeligheder, som jeg lige nu er i fuld gang med at træne op igen. Genoptræning, tålmodighed og ro er opskriften, så foreløbig er jeg sygemeldt. Men tilbage til Salonen, det vil jeg, og det skal jeg også nok komme. Den er en vigtig del af mit liv, fortæller Charlotte, som erkender, at det er nødvendigt men svært at holde sig i ro, når man er vant til at have gang i en masse hele tiden.

Hun roser sine 4 ansatte for straks at tage helt over i Salonen.

- De sagde lige fra dag 1, at jeg ikke skulle bekymre mig. Jeg er så glad for mit kompetente personale, der sammen kører salonen videre imens og taknemmelig for at kunderne bakker op om dem og om salonen. Det betyder meget for mig, fortæller Charlotte.

- Man tror jo aldrig, at sådan noget kan ske for n selv. Heldigvis har jeg en dejlig familie, og jeg har fået utroligt mange søde hilsner, så jeg føler, at jeg har de bedste vilkår, slutter Charlotte.

Månedens Buket bindes hver gang af Kornblomsten i Stoholm.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Indianerprojekt bygger bro mellem dagpleje og børnehave

Sparkærs dagplejebørn var med på sidelinjen, da børnehaven Søløven...

Tilbud om ferieophold for demente i Viborg Kommune

Viborg Kommune har nu et åbent tilbud til borgere, der lider af...

To præster til lokale sogne afsløres

Viborg Domkirke danner ramme om ordinationen af nye, lokale præster

Nye lokaler - og et skarpt hjørne

Fredag den 22. juni inviterer statsautoriseret revisor i Stoholm...

Anlægsarbejdet i Stoholm starter på mandag

Byens borgere og alle andre, som det næste års tid, færdes i...