I 2017 deltog 167 løbere med en ligelig fordeling på de 3 distancer, og arrangørerne håber på tilsvarende deltagerantal den 1. maj, når der igen er Fjendsløb. privatfoto

Fjendsløbet er rykket en uge frem

Når den 36. udgave af Fjendsløbet i Sparkær i år afvikles tirsdag den 1. maj, så sker det en uge tidligere end det plejer.

21. April 2018, 07:00

- Løbet ligger normalt den 2. tirsdag i maj, men da det i år vil falde i samme uge som Kalkmineløbet i Mønsted, har vi valgt et rykke løbet en uge frem. Fjendsløbet er derfor med sine kuperede ruter særdeles velegnet som træning til Kalkmineløbet, fortæller Lone Sørensen fra løbsudvalget.

Fjendsløbet har 3 distancer med forskellige udfordringer, og det gør løbet egnet til både nybegyndere, motionister og de mere seriøse løbere. Samtidig er det et godt familieløb, da der er distancer til alle i familien.

Der er desuden tradition for rigtig mange flotte sponsorgaver, så der er god chance for at få en ekstra gevinst med hjem.

I 2017 deltog 167 løbere med en ligelig fordeling på de 3 distancer, og arrangørerne håber på tilsvarende deltagerantal i 2018.

Traditionen tro er der start og mål ved idrætsforeningens klubhus på Enrico Dalgasvej i Sparkær og man kan tilmelde sig på løbsdagen eller forhåndstilmelde sig på hjemmesiden.

3 motionsløb om året

Selvom Sparkær er en mindre by uden en decideret løbeklub så kan man alligevel prale af ikke mindre end 3 forskellige motionsløb i årets løb: Et vinterløb, som er et kun 2 år gammelt løb arrangeret af en lokal løbeentusiast i samarbejde med Sparkær IF, et mandeløb i juni med øl og pølse samt Fjendsløbet, der er for alle.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Det Sker

Vestfjends i den lyserøde førertrøje

Serveringen foregår i kilt, når tøserne bag Pink Party gentager...

Det er fandme uhyggeligt du!

Husk ekstra underbukser, når du tager til halloween i Daugbjerg...

Minder, mokka og marmorkage

Minderne har man da lov at have. Men man har også lov til at dele dem.

Spænd forklædet: Fars Køkkenskole kommer til Vridsted

Voksne mænd og deres børn holder fri fra mor, mens de laver mad sammen

Rabalderstræde: Smukke Møller rocker Østfjendshallen

Frank Mikkelsen har med gode venners hjælp i hast stablet en koncert...

Mindfulness i Kobberup Kirke

Få pulsen i bund, og tænd et lys for en, du holder af