Klubben De Aktive Motionister tilbyder en række nye aktiviteter ved sæsonopstarten i Østfjendshallen. Fotoet er fra en inspirationsdag tidligere på året.ARKIVFOTO

Flere aktiviteter for ældre i Østfjendshallen

Der bliver flere nye aktiviteter at kaste sig over, når De Aktive Motionister tager hul på en ny sæson.

11. September 2017, 10:40

 Det sker torsdag den 21. september om formiddagen, hvor alle med tid og lyst er velkomne til at møde op i Østfjendshallen i Mønsted. 

Motionisterne mødes ud fra mottoet Motion er for alle. Der lægges altid ud med en halv times gymnastik, for som instruktør Helga Glargaard påpeger, så er netop gymnastikken en motionsform, hvor man får arbejdet alle muskler igennem. Bliver det for anstrengende at stå op, kan øvelserne også laves siddende. Helga har lavet et program, hvor man får smurt alle led, styrket alle muskler, arbejdet med balancen og får pulsen op. Undertiden arbejder man også med elastikker og stave. Efter gymnastikken er der kaffe og hyggeligt samvær med mulighed for at prøve forskellige aktiviteter i hallen.

Forebyggelsesudvalget i Viborg kommune har tilgodeset en ansøgning fra De Aktive Motionister med 22.000 kroner. Klubben havde sammen med trivselspilot Frank Mikkelsen søgt om midler til indkøb af Bowlsbaner samt spillet New age curling.

- Det er spil som mennesker i alle aldre kan deltage i uanset fysisk formåen, og det er med det kommunale tilskud nu gjort muligt. Med de nye Bowls- og Curlingbaner er der rig mulighed for at få pulsen op. Man kan også tage køretur på de indendørs cykler, eller foretrækker man et slag badminton, finder vi også ud af det, fortæller Frank Mikkelsen.

- Som deltager bestemmer du selv hvor meget du vil deltage i. Foretrækker du først at møde ind til kaffen, er det også helt i orden. Formiddagen kan måske også suppleres med en frisk gåtur rundt i byen. Der er plads til alle, lyder opfordringen.

Se annoncen andet sted i avisen.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Det Sker

Mange udstillere med på messen

Ikke mindre end 38 forskellige stande er på plads ved søndagens...

Mød dit lokale hjemmeværn

Mange er måske ikke klar over, at det lokale hærhjemmeværn holder...

Tolv døgn på cykel fra Italien til Nordkap

Søndag formiddag fortæller ekstremcykelrytteren Morten Kjærsgaard på...

Flere aktiviteter for ældre i Østfjendshallen

Der bliver flere nye aktiviteter at kaste sig over, når De Aktive...

Mit livs kamp - på og udenfor banen

Onsdag den 20. september kan man i Stoholm Fritids og Kulturhus...