Foto: Privatfoto
Forhåndsinteressen for at være med på fodboldskolen i Sparkær har været stor.

Fodboldskole i Sparkær med EM-stjernestøv

Tirsdag formiddag den 7. marts er det måske en god ide at sidde klar ved tasterne, når billetsalget til sommerens DBU-fodboldskole i Sparkær starter.

06. Marts 2017, 13:30

Der er nemlig stor forhåndsinteresse for pladserne i uge 26 i Sparkær i år, fortæller skoleleder H. P. Johansen fra Sparkær IF.

I år fortæller arrangørerne at der blive EM-stjernestøv over landets fodboldskoler. Temaet er EM92, og deltagerne kan prøve kræfter med rigtige træningsøvelser fra den legendariske EM-slutrunde i 1992 i forbindelse med 25-års jubilæet for Danmarks største sportspræstation gennem tiden.

Sparkær IFs DBU-Fodboldskole byder på fem dages fodboldtræning mandag til fredag for drenge og piger født i årgang 2002 -2009. Deltagerne bliver blandt andet trænet i et særligt EM92-skills træningsprogram, som er udviklet af DBUs Landstrænergruppe og som tager udgangspunkt i EM-slutrunden.

Hele ugen bliver med fokus på udvikling, fællesskab og naturligvis masser af fodbold.

Sparkær IF afviklede senest DBUs Fodboldskole i 2014. Skolen har plads til 32 piger og drenge, og trænere bliver Christoffer Sørensen og Anders Schmidt Kristiansen, samt deres assistenter Anders Holm og Rune Staunskær.

Læs mere om fodboldskolen og billetsalget på www.dbu.dk/fodboldskole

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Sport

Stoholm fortsætter sejrsstimen

Kampen var afgjort efter 45 minutter

5, 4, 3, 2, 1: Ibrugtagning!

Birkesøløbet blev afviklet med uofficiel indvielse...undskyld,...

Nyt selskab for håndbold i Stoholm

Der skal igen kunne skrives kontrakter lokalt

Andenplads til JP Racing på Nysum

Jan Petersen tilbage som rally cross-kører for en stund

Uhyre vigtig SIF-sejr i serie 2

Snæver gevinst i Struer sender Stoholm op i tabellen

Peder T. fører nu DM

Spændingen intakt for Peder T. Rallycross Team inden finalen i Esbjerg