Roger Buch - der for ikke længe siden var i Kjellerup til netværksmøde i Arena Midt - mener, at den lokale ugeavis er vigtig. Både i hverdagen og op til valget.

Forskningsschef: Ugeaviserne har betydning for det lokale demokrati

Roger Buch - forskningschef hos Danmarks Journalisthøjskole, er ikke i tvivl om ugeavisernes store betydning i den kommende valgkamp

07. September 2017, 11:00
Af Rasmus Viuff, viuff@mja.dk

 Kommunalvalget nærmer sig med hastige skridt, og valgkampen er allerede godt i gang ude i landets 98 kommuner. Slaget står på gader og stræder, på sociale medier og ikke mindst i landets mange lokale ugeaviser.

Hvad er de lokale ugeavisers samfundsmæssige eksistensberettigelse i dag? Og hvad ville konsekvensen være, hvis der ikke var nogen ugeaviser?

- Det er faktisk utænkeligt, at der ikke skulle være nogen ugeaviser. Borgerne benytter sig stadig i stor stil af ugeaviserne. Ugeaviserne opfylder nogle grundlæggende behov for borgerne i forhold til at orientere sig, hvad der sker i lokalsamfundene. Også helt konkrete ting, som hvad går der i biografen, og hvor der er gode tilbud på varer i de lokale butikker. Meget jordnære behov, men også behov i form af nysgerrighed efter, hvad der rører sig i lokalsamfundet omkring en, siger Roger Buch:

- Mit klare billede er faktisk, at der de sidste 20-30 år er sket et løft på indhold og substans i ugeaviserne. Der er sket en redaktionel oprustning, der gør, at det er meget mere interessant i dag at følge med i ugeaviserne. De ugeaviser, vi har tilbage i dag, har på en helt anden måde end tidligere redaktionelt og journalistisk indhold, som gør, at borgerne synes, at det er interessant at følge med.

Hvor stor betydning har lokale ugeaviser for det kommunale demokrati og oplysningen til borgerne? Særligt i forhold til deltagelse ved kommunalvalg?

Når vi nærmer os kommunalvalget, så kommer der valgannoncer og andet ekstra indhold, som læserne synes er interessant at orientere sig i, når de skal beslutte, hvem de skal stemme på. Her må man huske på, at kommunalvalg er meget mere personorienterede valg end folketingsvalg. Til kommunalvalg stemmer mere end 75 pct. personligt. Til folketingsvalg er det kun ca. 55 pct., der stemmer personligt. Ugeaviserne er et af de centrale medier, som borgerne orienterer sig i.

- Men der er mange medier. Der er også regional tv, regionale dagblade og lokal radio og så videre. Men det som medierne ellers kæmper med i disse år, sociale medier og det digitale, spiller kun en ringe rolle til kommunalvalg. Sociale medier er på ingen måde braget igennem, når borgerne orienterer sig til kommunalvalg. Her er det stadig de klassiske medier, der dominerer.

- Når det kommer til information om lokalsamfundet, så står ugeaviserne stadig meget stærkt. Fordelen ved en ugeavis er, at man t sted kan få et overblik over, hvad der rører sig lokalt. Det har man ikke mange andre steder, heller ikke digitalt. Her kan ugeaviserne være glade for, at der endnu ikke digitalt findes et andet sted, hvor borgerne kan samle sig.

Hvordan ser du lokale ugeaviser som lokaldemokratisk medium i forhold til sociale medier? Kan sociale medier erstatte den funktion, som ugeaviserne har haft for lokalsamfundene?

- Sociale medier kan ikke erstatte ugeaviser, før den dag der kommer en app eller en hjemmeside, hvor alle borgere føler et behov for at komme forbi. Ugeaviserne har stadig en meget stor gennemslagskraft i befolkningen. En stor del af befolkningen bladrer stadig ugeaviserne igennem, og før der kommer noget lignende digitalt, så har man stadig gode chancer for at klare sig som ugeavis, siger Roger Buch:

- Det skal også siges, at det har en værdi at være på papir. Går vi 15-20 år tilbage, så ville folk sige, at bogen var død. Her er vi blevet snydt i fremtidsprognoserne. Der bliver solgt rigtig mange bøger i dag, bl.a. fordi det er meget billigere at producere og købe bøger i dag. Men også fordi, at der er noget æstetisk ved at sidde med en bog eller en avis i hånden. Det er en anden oplevelse. Her har det digitale et handicap, som det ikke rigtig kan komme udover.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Politik

Torsten: Stor tak til Fjends

Torsten Nielsen smiler stort, da Fjends Folkeblad møder ham klokken...

Venstre tilbage, Konservative frem i Viborg Kommune

Så er alle liste-stemmer talt op i Viborg Kommune - og vi venter nu...

Stor personlig triumf for Torsten Nielsen i Fjends

Stemmerne er talt op i Vridsted, Mønsted og Stoholm. Og alle steder...

Spændende valgaften på rådhuset

Der er en summen af forventning på rådhuset i Viborg i aften. Fjends...

Følg valget online og på Facebook

Fjends Folkeblad opdaterer i aften direkte fra Viborg Rådhus:

Lars Løkke besøger Viborg dagen før valget

Med kun én dag tilbage til kommunal- og regionsrådsvalget er...