Birgitte Schlott Mikkelsen - nyansat bedemand hos Bundgaard Begravelse.

Fra jordemoder til bedemand

Bundgaard Begravelse, med en afdeling i blandt andet Stoholm, har knyttet endnu en bedemand til medarbejderstaben.

18. April 2018, 10:20

Nyt ansigt er 53-årige Birgitte Schlott Mikkelsen, der rent arbejdsmæssigt kommer fra et job som jordemoder og dermed hidtil mest har beskæftiget sig med livets begyndelse og ikke dets afslutning.

Hun er uddannet som jordemoder i 1989 og arbejdede som sådan i en årrække, dels på flere sygehuse i Danmark, dels i udlandet og har dermed taget imod utallige børn.

Da Birgitte på et tidspunkt måtte holde pause fra jobbet som jordemoder i forbindelse med en sygdomsperiode, mærkede hun samtidig et behov for at skifte spor rent arbejdsmæssigt.

- Jeg kom i praktik som kirketjener i Søndermarkskirken i Viborg, og det bekræftede mig i, at jeg skal noget andet i mit liv. Umiddelbart kan man mene, at der er stor forskel på at være jordemoder og bedemand. Men i virkeligheden er der meget, der er fælles, fortæller Birgitte.

- Både som jordemoder og som bedemand drejer det sig jo om at kunne vise det enkelte menneske empati og nærvær omkring det, man nu skal igennem. Det gælder uanset om man er en fødende kvinde eller en pårørende ved et dødsfald, fortæller Birgitte.

Som jordemoder har hun undertiden også oplevet at tage imod et dødfødt barn, og dermed være med til at tage hånd om et sørgende forældrepar, når de skal tage afsked med deres barn.

Rent privat har Birgitte siden 2014 boet i Halde Ege ved Viborg sammen med sin familie.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Erhverv

Glad for sin butik i Højslev Kirkeby

Margrethe Gori i Højslev Kirkeby syr tøj til drenge og piger. Altid i...

Blomsterne til den sidste hilsen

Hos Kornblomsten i Stoholm bindes der talrige bårebuketter, kranse og...

Lokalt tømrerfirma fra kælder til kvist

Der saves og tømres for fuld skrue i disse år i Mønsted Tømrerfirma...

Bilvasken er Anders andet job

Arbejder fuldtid ved siden af at drive Stoholm Bilvask

Stadig køb og reparation hos Nørgaard Radio

Der sker ændringer hos Løgstrup-virksomhed, men med samme service som...

Klar til at pudse markerne af

Nu tilbyder Sejbæk Vikar i Daugbjerg brak- og afpudsning af græs- og...