Foto: Britta Kristiansen
Her starter cyklisterne og kører ud på otte kilometer i sommervarmen.

Fuld gang i lokaldysterne

En sjov aften, hvor man får rørt sig og kommer hinanden ved. Sådan kan man beskrive lokaldysten

28. maj 2018, 13:40

Lokaldysten er en måde at få Hærvejsløbet i Viborg ud i lokalsamfundet. Dysten afholdes i forsommeren som en række lokale arrangementer, hvor motion, samvær og fællesskab er i højsædet. Lokaldysten afvikles i samarbejde mellem lokale foreninger og Kultur & Udvikling i Viborg Kommune.

Hvor lokaldysten mest handler om at røre sig og være sammen med sine medmennesker - så er der også en gulerod. Nemlig at det lokalsamfund, der i forhold til indbyggertal, får løbet, cyklet og gået flest kilometer, tjener 10.000 kroner til fællesskabet.

Fredag aften gjorde man et flot forsøg på at slå rekorden i Knudby. Med Annette Bernsbo Uhre som super aktiv frontperson, fik hun sat godt gang i folk fra både Knudby, Kvols og Kvosted, som glad og gerne kastede sig ud på de tre ruter efter opvarmningen.

For hver rute, man klarede, fik man et elastik-armbånd. Det afleverede man så i en kasse ved målstregen. Og på den måde kan man til sidst tælle sammen og finde en vinder.

I Knudby arbejdede man først hårdt for fællesskabet med rigtig mange runder - og siden sluttede man meget fortjent af med suppe, pølser, sodavand og en stille øl i hinandens selskab i det flotte vejr.

Der er lokaldyst i Løgstrup den 7. juni og i Kjeldbjerg den 8. juni. Lokaldysten startede i år i Ravnstrup den 16. maj og skal i alt besøge 15 byer i Viborg Kommune.

Vinderen bliver afsløret til Snapsting.

Sidste år blev der tilbagelagt ikke færre end 30.600 kilometer i 11 byer, der deltog. Og med 15 deltagende byer i år, så kan man forvente endnu flere kilometer tilbagelagt af lokale borgere.

Se billeder fra lokaldysten i Knudby her

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Trusser med dyreprint: Modeshow for sjov med Cirkelines

268 kvinder var til modeshow i Løgstrup

Ja nemlig ja! Stoholm asfalteret torsdag

Der er nu åbent for gennemkørsel ad Vestergade og Nørregade

De gode feer på Bøgely

Personalet på Plejecenter Bøgely i Hald er modtager af Månedens Buket

Dannebrog, pølser og overtro i Sjørup

Ældrecenter holdt rejsegilde på det kommende nye demensafsnit

Endnu en pris til Mønsted Kalkgruber

Viborg Kommune har givet Arkitekturens Pris 2018 til Mønsted...