Foto: Fotograf: Heidur Erla Pormar
Der venter helt sikkert Viborg Kommunes børn og unge nogle fede oplevelser i det nye Viborg Game Street Mekka

Game Streetmekka åbner i Viborg på fredag

Skate, street art, parkour, visuals, streetbasket, gadefodbold, dj'ing og dans. Alt det får nu et samlet yndlingssted i Viborg når GAME Streetmekka fredag den 9. marts slår portene op til det mere end 3000 kvadratmeter store gade-hus på Nellikkevej og med 2000 kvadratmeter udendørs faciliteter.

07. Marts 2018, 13:09

En udtjent industribygning har fået nyt liv og inviterer nu indenfor til et levende kulturhus til gadesport, gadekultur og gadekunst. GAME Streetmekka Viborg åbner den 9. marts om eftermiddagen og sætter turbo på Viborg kommunes street-miljø. Huset skal sænke tærsklen til at deltage i aktiviteter og fællesskaber og målet er at samle gadeidræt, gadekunst og gadekultur under eet tag. 

GAME Streetmekka Viborg er realiseret i et samarbejde mellem Viborg Kommune, Realdania, Lokale og Anlægsfonden, TrygFonden, Nordea-fonden og GAME.EFFEKT er arkitekter på projektet.

Når GAME Steetmekka Viborg åbner, tilbyder huset billig medlemskab og adgang, og der bliver masser af aktiviteter og træninger hver dag sideløbende med selvorganiserede aktiviteter og fede events. Undervejs har der været stor brugerinvolvering – senest med en byggeworkshop, hvor børn og unge var med til bl.a. at bygge møbler til huset. 

Varemærke for Viborg

- Jeg tror GAME Streetmekka får en vigtigt rolle og bliver et varemærke for Viborg i fremtiden. Det bliver et samlingspunkt for sunge, som får et attraktivt mødepunkt på tværs af skoledistrikter, hvor aktiviteter og uformelle fællesskaber er omdrejningspunktet. Jeg tror det vil skabe forbindelser mellem unge, som ellers ikke ville opstå, siger Iben Lindebjerg, som er kunstnerisk leder på Visuel HF ved The Animations Workshop.

Tom industribygning skaber liv

- Streetmekka er et rigtig fint eksempel på, hvordan vi gennem en ny anvendelse af tomme industribygninger kan skabe liv, som kan blive en stærk driver for udviklingen i området. Og Streetmekka i Viborg vil ligesom de øvrige Streetmekka’er kunne tilbyde sjove og inspirerende rammer for de børn og unge, som har særligt brug for et sted, der er fleksibelt og har plads til alle.  Her bliver der sjovt at være. Vi er glade for at have bidraget til dette projekt, og vi glæder os til at se det blive taget i brug, siger programchef i Realdania, Per Schulze.

Street art-miljø i verdensklasse

- Viborg får den første facilitet i Danmark med optimale forhold for de mange forskellige udøvere af street art. Det vil kunne tiltrække helt nye brugergrupper til en facilitetstype som GAME Streetmekka. Vi glæder os til at se, hvordan et street art-miljø i verdensklasse vil vokse frem – sammen med alle de mere fysiske aktiviteter, der også vil trives i Viborgs Streetmekka, siger Esben Danielsen, direktør i Lokale og Anlægsfonden. 

Plads til alle

– Vi glæder os til, at de unge indtager bygningen og skaber deres eget sted, hvor de får bevæget sig sammen og etableret et fællesskab, hvor der er plads til alle, siger Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden.

Danmarks – måske fedeste – skate bowl

- Vi ønsker alle børn og unge i Viborg tillykke med det seje GAME Streetmekka, som nok har landets fedeste skate bowl. Vi håber, der bliver givet gas, og at huset fyldes med sved, grin, fællesskaber og gode liv. Gadeidrætten har aldrig været nemmere at komme i gang med her i Viborg, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv

 

 

 

 

 

 

 

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Det Sker

Hærvejsmarchen fylder 50 år

Alle sejl er sat til ved Hærvejsmarchens 50 års jubilæum.

Burhan G åbner Snapsting

To store musiknavne åbner årets Snapsting på Nytorv i dag .

Kreative kvinder og vilde blomster i Mønsted

Området ved det gamle Kalkværk ved Mønsted Kalkgruber får søndag den...

Vikingekvinder styrer i årets Billingespil

Rebelske og snedige vikingekvinder tager styringen i dette års...

Tag med på bustur gennem Skjern Enge

Der venter en naturoplevelse lidt udover det sædvanlige, når Fjends...

Mercantec på landets største messe for entreprenør- og anlægsbranchen

Byggebranchen har stort behov for faglært arbejdskraft. Hør om de...