Uddeler Jørgen Boye glæder sig til det færdige resultat af moderniseringen, der omfatter nyt indgangsparti og ny indretning af butikken.

Gang i større ombygning af Brugsen i Mønsted

DagliBrugsen i Mønsted er netop gået i gang med en omfattende renovering, som først når sin afslutning i starten af november.

28. September 2016, 11:50

Håndværkerne startede i uge 34 med den udvendige del af moderniseringen, hvor der skal laves et nyt og større indgangsparti.

- Vi laver en ny indgang på cirka 40 kvadratmeter, mens det tidligere vindfang på knap 20 kvadratmeter til gengæld lægges til butikken, forklarer uddeler Jørgen Boye.

Indenfor kommer der også til at ske en hel masse.

- Alt bliver forandret og det meste flyttet rundt. Vi endevender butikken, som indrettes efter Coops Concept på fremtidens DagliBrugs.

De dominerende gule farver i butikslokalet forsvinder og erstattes af noget nyt og spænende. Det bliver rigtig flot, fortæller uddeleren, som glæder sig til det færdige resultat.

- Vi kommer jo desværre nok til at rode godt undervejs i forløbet, men holder åbent alle dage som vi plejer. Det bliver der ikke ændret på, understreger Jørgen Boye.

Han anslår moderniseringen til at koste omkring 1,5 millioner kroner, men det er et byggeri der har været planlagt gennem et godt stykke tid.

- Der er stort set intet ændret i butikken siden vi indviede den nye brugsbygning for 14 år siden, så det er vist på tide, mener Jørgen Boye.

Det omfattende ansigtsløft fejres lørdag den 5. november.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Elnas første ferie i mere end 70 år

Da 88-årige Elna Kjær Pedersen i august tog på ferie i Grenå sammen...

Valgmødet i Løgstrup

LÆSERBREV Jeg var til vælgermøde i Løgstrup i forbindelse med...

Mændene havde deres helt egen aften

Udsigten til stegt flæsk med persillesovs lokkede fredag aften...