Henrik Kjær Sørensen fra Højslev Kirkeby har haft et godt første år med eget tømrerfirma.

God start for ny tømrermester

Siden Henrik Kjær Sørensen fra Højslev Kirkeby startede op med eget tømrerfirma for et lille års tid siden, har der kun været ganske få dage med tomme sider i kalenderen.

21. Januar 2017, 07:00

Fakta

Håndværkerfradag

- også kaldet boligjobordning

 

I 2017 skal håndværksarbejde have en klar grøn profil for at udløse fradrag.

Det gælder blandt andet følgende energibesparelser:

 

Udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas, fx:

- ​Nye ruder og vinduer

- Nye terrassedøre og franske altandøre, hvor størstedelen er glas

​Udskiftning af yderdøre, terrassedøre mv., fx:

​- Nye døre

​Isolering af ydervægge og tag, fx:

​- Isolering

- Hulmursisolering

Isolering af gulv, fx:

​- Isolering af terrændæk og krybekælder op mod gulv

- Jeg synes, det går godt. Der har stort set været noget at lave hele tiden. Jeg har et godt samarbejde med andre tømrerfirmaer, hvor vi går ind og hjælper hinanden, når der er opgaver, der kræver flere par hænder på een gang, og det har selvfølgelig også gjort sit til, at der er nok at se til, fortæller Henrik, som er 29 år og bor med sin familie på en ejendom lidt udenfor Højslev Kirkeby.

Henrik er uddannet som tømrer i 2007 hos Byggefirmaet Knudsgaard og siden har han været ansat hos både Den lille Tømrer i Stohom og hos Nautrup Byg.

Isolering med papiruld

Henriks enmands-firma udfører arbejde for både firmaer og private og udover de gængse små og store opgaver indenfor tømrerarbejde tilbyder han blandt andet også isolering med papiruld.

- Papiruld kan for eksempel være et godt isoleringsvalg i gamle huse, hvor dampspærrene kan være dårlige. Hvis man isolerer med papiruld er risikoen for fugtproblemer mindre, og så er det jo et materiale, der er nemt og hurtigt at blæse ind i hulmure og nemt kommer ud i alle hjørner og krinkelkroge i muren og på lofter. Det er naturligvis også noget der betyder færre timer på arbejdslønnen, når regningen skal betales, fortæller Henrik.

Han trives godt med at være selvstændig og glæder sig over, at han er kommet godt fra start med tilværelsen som mester i eget hus, men det irriterer ham, hvis han på sin vej møder håndværk, der er sjusket udført.

- Jeg går meget op i at lave et godt stykke arbejde. Tingene skal laves ordentligt, også selvom der måske ikke er tale om noget, som man umiddelbart kan se med det blotte øje. Alt andet ville også hævne sig i den sidste ende, siger Henrik.

 

 

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Erhverv

Sjørup Traktor har skiftet navn

-Sjørup Traktor A/S har skiftet navn til Sjørup Group A/S, men vi...

Lotte har pynten til jul - og til resten af året

Der er masser af jul i de kommende uger hos My Stone i Stoholm.

Mogens holder styr på tallene for mindre virksomheder

" Man skal lave det, man er god til, og så ellers lade andre om...

Nye kro-ejere har allerede fundet køber til Hagebro Kro

Knap er blækket blevet tørt fra handelen mellem de mangeårige ejere...