Foto: Privatfoto
En glad bagersvend. Linea Esbensen Fonvig fra Stoholm fik guld og et legat på 10.000 kroner ved sin svendeprøve torsdag aften.

Guld til Stoholm-bager

Linea Esbensen Fonvig scorede fornemt guld til svendeprøven for bagerlærlinge.

08. September 2017, 13:35

31-årige Linea Esbensen Fonvig fra Stoholm beviste ved sin svendeprøve for bagerlærlinge i torsdags, at hun er en meget dygtig bager.

Her blev det nemlig til en fornem guldmedalje og et legat på 10.000 kroner til Linea, som gennem knap fire år har stået i lære hos Heidi og Poul Nørgaard i Stoholm.

Det har ellers ikke været skik og brug i bagerfaget at dele ret mange guldmedaljer ud til svendeprøver. Således har kun ni præsteret at få den højeste udmærkelse siden 1867 og selvom der de seneste år ganske vist er blevet løsnet op for kravene og størstedelen af guldmedaljerne er blevet givet siden 2008, så er det stadig en fornem hæder at få.

Det var da også en både glad og bevæget Linea, der torsdag aften blev hædret på Uddannelsescenter Holstebro efter mere end 7 timers svendeprøve.

Her knoklede Linea og 11 andre bagerlærlinge hen over dagen med at fremstille rugbrød, hvedebrød, rundstykker, wienerbrød og fastfood. Derudover valgte Linea også at kreere en barnedåbsvugge i marcipan og babytørkager i pink.

Glæden var også stor hos Heidi og Poul Nørgaard, som var med ved kåringen i Holstebro.

- Vi havde måske nok på fornemmelsen, at det ville gå godt. Linea har jo klaret sig rigtig flot på skolen, hvor hun de sidste gange stort set kun er kommet hjem med 12-taller. Derfor håbede vi lidt på bronze, drømte om sølv men slet ikke turdet tænke på guldet, fortæller en glad Poul Nørgaard.

Linea Esbensen Fonvig bor sammen med sin mand og to børn lidt udenfor Stoholm og det er allede nu aftalt, at hun efter veloverstået læretid fortsætte med at arbejde hos Stoholm-bageren.

Her deler hun arbejdsplads med endnu to bagersvende samt en uddannet konditor, der netop er vendt tilbage efter endt barsel. Dertil kommer naturligvis også Heidi og Poul Nørgaard.

Det flotte resultat vil på et tidspunkt blive markeret ved en åben reception i butikken.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Erhverv

Guld til Stoholm-bager

Linea Esbensen Fonvig scorede fornemt guld til svendeprøven for...

Vind i sejlene i et jubilæumsår

Handelsfirmaet Rosgaard A/S kan markere sit 10-års jubilæum med...

Sover køerne længe om søndagen i Frederiks?

Søndag den 17. september inviterer landmænd over hele Danmark til...

Flere alvorlige ulykker under høstarbejdet

Høst Ulykker, hvor landmænd eller medarbejdere kommer i klemme, eller...

Femte generation på gård i Knudby

Kan nu også tilbyde at køre som maskinstation