Foto: Fjends Folkeblad
Karup Å trækker lystfiskere fra ind- og udland.

Hagebro - en perle for lystfiskere

Har man sagt Hagebro, har man næsten også sagt lystfiskere og havørreder. Stedet med broen over Karup Å, den gamle Hagebro kro og købmandshandlen Højbjerg Super er noget, som rigtig mange lystfiskere kender til.

18. Juli 2016, 07:00

Det er nemlig i Karup Å, at der gennem tiden er fanget mange og store havørreder, og her er området omkring Hagebro nok det mest kendte, Du rammer Hagebro, hvis du kører på vejen mellem Viborg og Holstebro, og det er her, du kan være heldig at få et glimt af store havørreder, der kommer glidende hen over over det lavvandede område ved broen over Karup Å. Men et er som bekendt at spotte fiskene. Det kan være noget andet at få dem på krogen.

Fisker-kuriosum på kroen

Lystfiskerne, heriblandt også mange tyskere og nordmænd, er nogle af dem, der altid har haft Hagebro som mødested i forbindelse med fiskesæsonen i Karup Å. Og det er ikke uden grund.

Kroen ligger på en 4 ha stor grund med fiskeret langs 850 m af Karup Å. Overnatten man på kroen er der gratis fiskeret til de 850 meter, men ellers sælger stedet også fiskekort til en strækning af åen.

Når man træder indenfor i kroen, kan man i hallen på væggene opleve en imponerende samling silhuetter af udskårne storørreder fanget i Karup Å gennem tiden. Således går den ældste silhuet helt tilbage til 1939, hvor kroen blev genopbygget efter en brand.

Fiskekort hos købmanden

Lige overfor kroen ligger købmandsbutikken Højbjerg Super, hvor utallige forbipasserende hver dag stopper ind for at tanke og handle.

Som en af ganske få i området sælger købmanden blandt andet fiskekort til en 17 km lang strækning mod nord ind mod Skive. Strækningen tilhører Skive Lystfiskerforening og hos købmanden fortæller man, at der er rigtig mange lystfiskere der hen over sæsonen lægger vejen forbi for at købe sig til retten til at kaste snøren i den fiskerige å.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Elnas første ferie i mere end 70 år

Da 88-årige Elna Kjær Pedersen i august tog på ferie i Grenå sammen...

Valgmødet i Løgstrup

LÆSERBREV Jeg var til vælgermøde i Løgstrup i forbindelse med...

Mændene havde deres helt egen aften

Udsigten til stegt flæsk med persillesovs lokkede fredag aften...