Foto: Arkivfoto
Det tidligere Lundgaard teglværk er købt af HedeDanmark som vil lave et miljøcenter til behandling og forædling af restprodukter

HedeDanmark har købt nedlagt teglværk ved Stoholm

HedeDanmark har købt det tidligere Lundgaard Teglværk. Det skal ombygges til et miljøcenter med behandling og forædling af restprodukter, blandt andet til landbruget.

01. Marts 2018, 11:55

HedeDanmarks afdeling for Miljø og Genanvendelse har den 1. februar købt et 22 hektar stort område samt 15.000 kvadratmeter bygninger og produktionshaller, der indtil 2013 udgjorde Lundgaard Teglværk.

Planen er, at det nedlagte teglværk og bygningerne skal være HedeDanmarks seneste skud på stammen som miljøcenter til behandling og forædling af restprodukter. Området skal også modtage og behandle jord samt affald fra blandt andet haver, parker og byggepladser

Salg af landbrugskompost og betonblokke

HedeDanmark vil forædle og sælge værdifuld biologisk gødning til landbruget som en erstatning for kunstgødning på markerne. Den biologiske gødning, eller landbrugskompost om man vil, er et organisk gødningsprodukt på linje med husdyrgødning og omdannes til kompost til markerne ved blandt andet at blande slam fra spildevandsslam med have- og parkaffald.

Det kommende center modtager også overskudsjord, der skal bruges til opfyldning og reetablering af et område, der i dag er et stort hul med plads til cirka 2 millioner tons jord i den udtjente  lergrav.

Centret vil desuden fremstille og sælge betonblokke, der støbes af blandt andet kasseret tegl, beton og sanitet fra byggepladser med mere.

Kommunikationsdirektør Anders Lehmann fra HedeDanmark oplyser, at den kommende virksomhed kun får brug for to medarbejdere, hvoraf den ene allerede i forvejen arbejder på pladsen.

HedeDanmarks afdeling for miljø og genanvendelse arbejder andre steder med en lang række af restprodukter - eller affald, som andre vil kalde det- der forædles og genanvendes.Slam, citrusskaller og rester af laks er nogle få af dem.

Udover at blive omdannet til biogødning på markerne genanvendes andre af restprodukterne også til nyttigt foder til dyr eller som effektivt brændstof i et biogas-anlæg.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Knud standser tog ved Sparkær

Et træ på skinnerne forsinkede togtrafikken i stormen

Stoholm Fjernvarme sparer penge med varmepumper

Din varmeregning forbliver uændret med ny investering til 14...

Senior-træf med yeehah-hatten på

Viborg Kommunes ældre mødte ind til bugnende motionsbuffet

Her har de ikke hørt om regneark

Sparkær modtog lørdag prisen som Årets Lokalområde