Johan Winther Rasmussen, Nellikevej 7, Stoholm

Her går det godt - eller gør det?

Vi glæder os over i Liberal Alliance, at der er blevet taget hul på Viborg Kommunes skolepolitik - ikke mindst, at det lykkedes under processen, at få skolekulturen med i hele Kommunen - men hvilken kultur

21. Juni 2017, 12:55
Af Johan Winther Rasmussen, Nellikevej 7, Stoholm. Spidskandidat for Liberal Alliance Viborg

Først og fremmest er man i gang med et projekt, via udvikling af den tidligere Handelsskole i Overlund til en fælles folkeskole for hele den østlige del af Viborg. Da skolerne i Overlund trænger til en modernisering, ser vi positivt på udviklingen af en samlet skole, til gavn for elever og områdets øvrige borgere. Dog kan det det undre mig, at kommunen har købt Handelsskolen i den forbindelse. Begrundelsen herfor kan vel kun være en, nemlig at man skulle få kabalen til at gå op i den nye Bane By. Det kunne godt ligne en ny Kvolssag, da det vil være meget vanskeligt, at sælge den nyligt indkøbte Handelsskole til de famøse 80 mill. kr. Yderligere vil det blive rigtigt dyrt og uhensigtsmæssigt at ombygge Handelsskolen.

Det er efter min opfattelse ikke den rigtige løsning. Det fordrer vel, at skolen får den rigtige placering ikke mindst i forhold til udviklingen af byområdet. Dernæst er det af stor vigtighed, at skolen bliver projekteret så fleksibel og økonomisk forsvarlig, med muligheder for fremtidig udvidelse i takt med behovet.

Liberal Alliance går ind for, at enhver investering foretages efter en grundig vurdering, så man har styr på forskellen mellem investering og løbende drift. Ikke mindst ser vi på folkeskolen som en investering: Det skal kunne give noget igen m.h.t. børenes læring og udvikling.

Mulighederne for både investering og drift er mange. I Liberal Alliance er vi tilhængere af at flere anlægsopgaver gennemføres som OPP opgaver, d.v.s. en kombination af offentlig og privat partnerskab, hvilket bør overvejes her.

Fri konkurrence giver bedre resultater og flere ressourcer til undervisning. Vi ønsker derfor at decentralisere beslutningsprocesserne ved at gøre skolerne til selvejende institutioner, hvor pengene fuldt ud følger eleven, ligesom de gør på gymnasierne. Vi ønsker mere frihed til den enkelte skole, så skoleleder og bestyrelser selv har ansvaret for skolens visioner, økonomi samt ansættelse og afskedigelse af lærere. Vi tror nemlig på, at beslutninger der vedrører menneskers hverdag ligger bedst i hænderne på dem, som bliver berørt.

Forældrene skal tage mere ansvar for deres børns udvikling, og ligeledes skal børnene tage friheden til sig og selv tage initiativ. Der bør udvikles en konkurrencementalitet i skolerne, hvor der ses op til de dygtige elever, da vi tror på, at man ikke kan gøre den svage stærk ved at gøre den stærke svag. I Liberal Alliance Viborg er vi ikke bange for at give plads til forskellighed blandt kommunens skoler. For der er også forskel på eleverne. Danske børn er ikke en homogen enhed, og der skal tages højde for den enkeltes læring. Det betyder også, at talenterne skal udfordres fagligt. For at styrke fællesskabet kan det være naturligt, at talenterne hjælper de svageste elever, så deres udvikling kan fremmes.

Folkeskolen spiller en vigtig rolle i, at gøre Viborg Kommune til en attraktiv kommune. Liberal Alliance Viborg går derfor konstruktivt ind i debatten for udviklingen af området, hele tiden på en økonomisk forsvarlig måde.

Sidst men ikke mindst vil Liberal Alliance være garant  for skolepolitik  og -kultur  via borgerinddragelse  og sammenhængskraft  i hele kommunen.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Politik