Virksund Camping ligger lige ud til vandet.

Her kan du bo og spise godt - med tæerne i vandkanten

Virksund Camping ligger lige ud til Hjarbæk Fjord og med smuk udsigt ud over vandet. Pladsen lokker også med sommermenuer, hvor såvel campister som alle andre i skoleferien, kan nyde dagens gode ret og forskellige lune småretter i cafeen. Hver søndag står der også en lækker, dansk frokost-buffet på menuen.

10. Juli 2016, 17:45

- Der er tale om gode, danske retter, lavet helt fra bunden og til fornuftige priser, af vores egen kogekone Tanja, fortæller lederen af Virksund Campingplads, Hans Korsgaard.

Sommermaden i cafeen er også populær blandt Virksunds borgere, hos sejlerne i lystbådehavnen og blandt turisterne i områdets 400 sommerhuse.

- På den måde er cafeen indirekte med til at give et bedre sammenhold blandt campister, de lokale, sejlerfolket og de, der bor i sommerhusene. Og det skal man jo ikke kimse ad, fortæller Hans Korsgaard.

Han grundlagde pladsen for næsten 40 år siden og drev den i mange år, før han solgte den i 1986.

Sidste sommer vendte han tilbage, nu som leder af pladsen, og det har vist sig at være en gevinst for stedet. På blot et enkelt år er antallet af fastliggere nemlig næsten fordoblet, fra 50 til 85, og samtidig lægger stadig flere turister vejen forbi for at parkere deres autocamper eller campingvogn for kortere eller længere tid.

- Campingpladsen lancerede sidste år timebetaling. Det betyder, at man betaler 7,50 kroner i timen uanset om man er 2 eller 7 personer eller overnatter i telt, campingvogn eller autocamper. Det tror vi, der er mange, der sætter pris på. Samtidig består 90 % af campisterne her på pladsen af aldersmæssigt mere modne mennesker og de inviterer ofte børnebørn med på camping. Jeg tror også, at kombinationen af fastliggere og turister er et godt mix for stemningen på pladsen, fortæller Hans Korsgaard.

Swimmingpool og mini-golf

På Virksund Camping findes der også en swimmingpool med vandrutsjebane samt en 12 baners mini-golf som man også gerne må benytte sig af, selvom man ikke er campist. Sidst, men ikke mindst, finder man lige ved indkørslen campingpladsens nærkøb, der her i 2016 har udvidet sortimentet og også fungerer som indkøbssted for mange fra lystbådehavnen og områdets mange sommerhuse.

- Vi bestræber os også på at frisere pladsen, så den bliver stadig mere indbydende med nyslået græs, klippede hække og i det hele taget får et pænere look, understreger Hans Korsgaard, hvis kone Ana ikke er involveret i campingdriften men passer sit faste job som underviser i violinspil på musikskoler.

- Så man kan sige, at jeg spiller 2. violin og det trives jeg rigtig godt med, siger Hans Korsgaard med et smil...

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Bæk blev fejret

Rævind Bæk snor sig nu igen gennem landskabet.

Kultur på skoleskemaet

Fredag morgen starter de mellemste elever på Løgstrup Skole med kultur

Arbejdet i Gyngemosen i fuld gang

Byforskønnelsen er kommet i gang i Stoholm

Sund mad i børnehøjde i Mønsted

Det duftede skønt af falafler, da Mønsted Børnehus i onsdags var med...