Foto: Britta Kristiansen
Så skal der koncentreres rigtig meget om at holde balancen...

Hop og spring i Løgstrup

Store og små viste, hvad de har brugt vinteren på at lære

18. Marts 2018, 23:10

Den mindste havde sut i munden, da der søndag formiddag blev holdt gymnastik-opvisning i Løgstrup Hallen.

Første hold var nemlig et forældre/barn hold. Og her må man godt have sut i munden. Så gik det også lidt bedre med at vise, hvad man har lært i årets løb. Om det var at gå på line, kravle gennem en tunnel eller hoppe på en stor pude.

Næste hold var spilopperne, der var en anelse ældre børn. De viste også deres fine evner, da de kom ind med farvestrålende vimpler og også viste forskellige spring og hop.

Tredje hold var markant anderledes. Her var der tale om voksne, der optrådte med såkaldt Jumping Fitness. Hver person havde sin egen lille trampolin og lavede så energisk gymnastik på denne. Det så hårdt og sjovt ud. Gymnastik-foreningen har investeret i 15 små trampoliner, så man kan godt glæde sig, hvis man kunne tænke sig at prøve den form for motion.

En gruppe piger viste lidt fra deres Hip Hop begynder-hold og viste skøn attitude med hættetrøjer og god musik.

Et microspringhold viste forskellige spring - og et hold fra ungdomsskolen viste dans.

Der var mange tilskuere - og de så, at alle kom flot igennem det program, som mange hold har lært vinteren igennem i Løgstrup Gymnastik- og idrætsforening.

Se flere billeder i Fjends Folkeblad den kommende uge.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

88.000 kommunale påskeliljer ved byskiltene

I disse uger skyder tusindvis af påskeliljer op ad jorden ved...

Lokale varmeværker tabte i landsretten

Landsretten har i dag fældet dom i sagen mellem Energi Viborg og...

Endnu et rigtig godt år for Brugsen i Løgstrup

Det går stadig rigtig godt i Dagli'Brugsen i Løgstrup. Faktisk...

Borgermøde om friplejehjem i Løgstrup

Onsdag den 25. april inviterer en gruppe lokale initiativtagere til...