Foto: Fotograf Gert Laursen

Hvordan gør man et fantastisk lokalområde endnu bedre?

19. Oktober 2017, 12:50
Af Christian Vad Holm, Ulkærvej 35, Nr. Søby 7840 Højslev

Jeg bor i Nr. Søby og stiller op for Venstre til kommunalvalget i Skive den 21. november. Jeg vil her fortælle lidt om de tanker, jeg gør mig om mit lokalområde.

Vi har et lokalområde, hvor der virkeligt er sket meget, siden min familie og jeg flyttede hertil for godt 10 år siden. Det skyldes ikke mindst et stærkt foreningsliv med en masse fantastiske mennesker, der er med til at gøre området til en fornøjelse at bo og leve i. Sammenholdt med nye udstykninger har det medført en positiv spiral, der gør, at folk meget gerne vil bo her. Det betyder mange børn i skolerne og i idrætsforeningerne og en stor social kapital.

Selv om der tilflyder vores lokalområde mange millioner i disse tider, er det vigtigt at huske, at tingene ikke sker af sig selv. Jeg er klar til at kæmpe for fortsat udvikling af Dommerby-Højslev-Nr. Søby, hvor Skive Kommune i de kommende år skal føre slaget mod Viborg om nye borgere.

Her er nogle af mine ider og fokuspunkter:

Oprettelse af et fælles foreningsråd.

Samarbejde mellem foreninger.

En fælles hjemmeside for Dommerby-Højslev-Nr.Søby.

Modernisering/renovering af vores skoler.

Etablering af cykelsti langs Stoholmvej.

Forbedring af sti- og vejnet til Fjordbjerg Ager.

Nye byggegrunde.

Gode forhold for erhvervslivet.

Bedre og mere tilgængelig natur.

På hjemmesiden www.stemholm.nu/dsh.html kan du læse mere detaljeret om punkterne og om mig som person, og hvad jeg ellers står for. Du er naturligvis også velkommen til at ringe eller skrive til mig eller komme forbi vores valgcafe på Viborgvej 221 i Højslev.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Politik

- Terror og cyberkrig er reelle trusler

Forsvarsminister på besøg i Stoholm fortalte om sikkerhedspolitik

Pulje på 3,4 millioner fordelt blandt 21 mindre byer

21 ud af 25 modtagne ansøgninger til puljen "byforskønnelse...

- Medarbejderne er det vigtigste

Den nye borgmester sagde goddag til medarbejderne i Stoholm

Nyt byråd i arbejdstøjet

Det er januar 2018 og Viborg Kommunes spritnye byråd er klar til at...