Foto: VisitViborg
Med rutebåden Margrethe kan man sejle på søerne

Hygge og historie i Viborg

I Viborg lever man med historien, men i nutiden. Historiens vingesus fornemmes nemlig stadig i den gamle bykerne, med Domkirken som et imponerende flagskib. Skovgaards farvestrålende udlægning af bibelhistorien pryder vægge og hvælvinger i Domkirken; et helt enestående og fantastisk kunstværk, som både store og små kan glæde sig til at opleve. Hen over sommeren levendegøres historien, når de fortælleglade Viborg Guider fortæller Danmarkshistorie

10. Juli 2016, 17:45

I Viborg og omegn kan enhver glæde sig til unikke naturoplevelser med hede, fjord, søer og dybe skove. Nyd oplevelserne på vandrer- og cykelstier, som er anlagt med respekt for den varierede natur, der giver besøgende en helt særlig oplevelse.

Kongenshus Hede, Dollerup Bakker, Hald Sø, Viborg-søerne og Hærvejen er blot nogle af de mange naturoplevelser, der venter på dig.

Se Viborg fra sø-siden

På Viborg-søerne er det muligt at opleve Viborg fra søsiden, når det gode skib Margrethe I tager dig med på en sejltur.

Kunstrute

Kunsten er også mangfoldig på Viborg-egnen. Her finder du små unikke kunsthåndværkere, moderne gallerier, kunsthal med skiftende udstillinger og meget andet. En af sommerens helt store oplevelser er uden tvivl Billboard Painting Festival, hvor der vises kunst i stor størrelse, når kæmpestore flotte billboard malerier er opstillet i naturskønne omgivelser i Viborg. Værkerne indgår i en kunstrute gennem den gamle kulturby, hvor de står til offentlig beskuelse i juli og august. Publikum begrænses ikke af åbningstider eller entre.

Der er gratis adgang, og festivalen er åben 24 timer i døgnet.

Viborgs bymidte er smuk og charmerende året rundt med hyggelige cafer og restauranter, spændende specialbutikker og et shopping center med 35 specialbutikker under samme tag

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Elnas første ferie i mere end 70 år

Da 88-årige Elna Kjær Pedersen i august tog på ferie i Grenå sammen...

Valgmødet i Løgstrup

LÆSERBREV Jeg var til vælgermøde i Løgstrup i forbindelse med...

Mændene havde deres helt egen aften

Udsigten til stegt flæsk med persillesovs lokkede fredag aften...