Foto: Morten Marboe
Sjørup Group opkøber forsikringsskader. Torben Jakobsen får mange gode reservedele ud af disse vognrester.

I Sjørup lever de af at skille ad

I Sjørup forstår de at bruge alle de ressourcer, de får til rådighed. På godt 7,5 hektar kan man finde traktorer og reservedele til enhver traktor. 4000 paller med reservedele er omhyggeligt placeret på reolsystemer, registreret og lagt på nettet klar til salg i hele verden.

05. Juni 2018, 07:00
Af Pia Birgitte Jakobsen, pij@ugeavisen-karup.dk

Sjørup Group

Sjørup Traktor A/S blev grundlagt i 1963 af Jens og Ragnhild Lauridsen. De startede med at servicere omegnens landmænd med reparation og vedligeholdelse af traktorer og andre landbrugsmaskiner.

Med tiden overtog sønnen, Ole Lauridsen, firmaet og som følge af dette generationsskifte udviklede firmaet sig til et globalt foretagende. - Min far var ked af at skulle smide noget ud, og jeg har altid godt kunnet lide at handle, fortæller Ole. Han fortsætter med at fortælle om, hvordan han i begyndelsen simpelthen gennempløjede telefonbøgerne og opsøgte enhver traktorforhandler i Danmark. - Jeg kørte 100.000 km om året, forklarer han. I dag er det ikke bare i Danmark, Ole rejser. Virksomheden hedder nu Sjørup Group og eksporterer til mange forskellige lande, dog med størst fokus på Fjernøsten.

Ophug og reservedelslager

De seneste 16 år har Torben Jakobsen haft ansvaret for at holde styr på ophug og reservedele. Det tager typisk en mand et par dage at skille en forsikringsskade, finpudse reservedelene, få dem på den rette palle og sikre sig, at varenummer og billede ligger korrekt på nettet. - I dette tilfælde kan blandt andet akslen bruges igen og sælges som reservedel, når den er rengjort, fortæller Torben, og peger på et uidentificerbart tidligere køretøj. Torben er tydeligvis et tålmodigt menneske. Og ordensmenneske til fingerspidserne.

IT og netsalg

Seneste udvikling i virksomheden er en helt skarp profil i forhold til salg på nettet, som er den primære handelsform idag. Man skal kunne sidde på Bali og udvælge ganske præcist den del, man mangler i sin traktor. Enhver reservedel har fået et lokationsnummer og et registreringsnummer, hvortil alt relevant er noteret. Der bliver nu også lavet videooptagelser af den enkelte kørende motor. Skulle kunden alligevel ikke være tilfreds, giver Sjørup Group tre måneders ombytningsret.

Det er nu sjældent, det er nødvendigt. - Vi producerer gode salgsklare emner - af skrot, pointerer Ole.

 

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Erhverv

Nyt rengøringsfirma for fjandboerne

Thora Damsgaard med tilknytning til Fjends starter eget...

50 år med camping ved fjordens bred

Hjarbæk Fjord Camping er mere populær end nogensinde

Luksus til hverdag og til gode gaver

Butik Remme har sin helt egen hyggelige stil i Hjarbæk

Henriette sælger gin, tonic og rosé som aldrig før

Den varme sommer giver travlhed hos midtby-butik i Stoholm

Glad for sin butik i Højslev Kirkeby

Margrethe Gori i Højslev Kirkeby syr tøj til drenge og piger. Altid i...

Blomsterne til den sidste hilsen

Hos Kornblomsten i Stoholm bindes der talrige bårebuketter, kranse og...