Karin Clemmensen.

Ikke et ukendt problem

LÆSERBREV På baggrund af de seneste dages kritik i pressen af Viborg Kommunes Familieafdeling føler vi os nødsaget til at gøre opmærksom på, at det ikke er et ukendt problem for os i Børne- og Ungdomsudvalget.

26. Juli 2017, 07:00
Af Eva Pinnerup (S) og Karin Clemmensen (V), Medlemmer af Børne- og Ungdomsudvalget i Viborg Kommune

Personligt har vi fået adskillige henvendelser, uafhængig af hinanden, med lignende kritikpunkter.

Det har bl.a foranlediget, at vi i udvalget har haft temadrøftelser om området, fået orienteringer fra forvaltningen og redegørelser på flere enkeltsager.

Vi har holdt møder både med repræsentanter fra plejefamilierne og Socialpædagogernes Landsforbund. Nogle af os har sågar været i politikerpraktik indenfor familieområdet.

Forvaltningens orientering er taget til efterretning af udvalget. Ikke forstået som, at vi tier og samtykker, men som, at vi følger området tæt og er klar over, at problemerne har flere aspekter.

Politisk vil V og S fortsat have fokus på de forskellige kritikpunkter. Familieafdelingen er stedet, hvor trådene samles for vores udsatte børn, unge og familier.

Det er et dyrebart område, som rummer nøglen til forebyggelse og tidlige indsatser. Fungerer Familieafdelingen, reddes mange menneskeskæbner, og vi sparer penge på sigt.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Masser af sjove aktiviteter i vinterferien

Vinterferiens aktivitets-program for børn er nu klar

104 elever spillede skoleskak

Tirsdag eftermiddag blev der i den grad flyttet med brikker på...

Seks lokale brandmænd modtog hæder

Nytårsparole hos brandvæsenet betød blandt andet uddeling af 20-års...

Hvem kan hjælpe med navne på disse konfirmander?

Lokalhistorie Peter Jensen fra Silkeborg har sendt os dette foto af...