To indbrud i Toftum ved Stoholm

12. September 2017, 09:07

Mandag har der været uindbudte gæster på to forskellige landejendomme i Toftum, lidt udenfor Stoholm.

På en landejendom på Toftumvej har nogen på et tidspunkt mellem mandag klokken 07.50 og 10.30 knust en rude i et badeværelse. Indenfor har man været igennem alle rum og især førstesalen er blevet gennemsøgt. Der er på nuværende tidspunkt ikke overblik over, hvad der måtte være blevet stjålet.

Der er omkring tidspunktet for indbruddet observeret en hvid Opel Karl personbil, der holdt stille på en offentlig vej bag landejendommens have. Det vides ikke om bilen på nogen måde  harr forbindelse med indbruddet men Viborg Politi hører gerne fra føreren af bilen, om ikke andet så for at udelukke den,  ligesom man også gerne hører fra andre, som måtte have bemærket noget mistænkeligt.

Indbrud på Kalkværksvej

Mandag gik det også ud over en  landejendom på Kalkværksvej ved Toftum. Her er indbruddet sket i tidsrummet 07.40 - 16.40, hvor man er kommet ind via et vindue på første sal ved at kravle op på en stige, som man har fundet på stedet. Vinduet stod muligvis på klem. Man har formentlig holdt sig til førstesalen, da familiens hund gik rundt nedenunder. Der er endnu ikke noget overblik over ,hvad der måtte være blevet stjålet.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Kriminal

Bilist fløjet til Skejby efter solo-uheld ved Iglsø

En mandlig 33-årig bilist fra lokalområdet måtte torsdag aften med...

Indbrud i Spar Stoholm

Natten til lørdag kort før klokken 03.00 lød alarmen hos Spar...

Tyve på spil ved Daugbjerg

På et tidspunkt mellem fredag klokken 14.00 og lørdag formiddag...

Smykker stjålet ved højlys dag i Stoholm

Fra en ulåst villa i Østergade i Stoholm er der fredag i dagtimerne...