Livet, som det levedes tilbage i stenalderen, vises på Hjerl Hede.

Ingen ild - ingen aftensmad...

Hjerl Hede byder på aktiviteter som taget direkte ud af stenalderen.

25. Juli 2016, 08:32

Uden ild ingen mad. I stenalderen var man afhængig af, at mindst en i familien kunne lave ild, for ellers kunne der ikke laves mad. I dag behøver man bare dreje på knappen på komfuret. På Hjerl Hede kan man oplev energi.

I uge 30 vil der på Hjerl Hede være ekstra fokus på stenalderen. Der bliver vanen tro arbejdet med flinteredskaber, skudt med bue og pil, gruttet korn og lavet mad over bål på museets stenalderboplads.

Derudover demonstrerer de frivillige stenalderfolk også, hvordan man slår ild med pyrit og flint – eller frembringer den, ved hjælp af et ildbor. 

Disse aktiviteter skal ses i sammenhæng med det tema, som museet i år har valgt at arbejde med. 

Under titlen ”Historien er fuld af energi” forsøger museet at vise, hvordan vores forfædre, ligesom vi, var afhængige af energi og arbejdede med at udnytte forskellige former for energi bedst muligt. For stenaldermennesket var godt brændsel og evnen til at lave ild lige så vigtigt, som det er for os i dag at have en sikker strømforsyning.

- Jeg er nogen gange blevet spurgt om ikke, det er mærkeligt, at vi har en stenalderboplads på Hjerl Hede, siger formidlingsinspektør Klaus Højbjerg, og fortsætter; 

- Jeg tror, at det hænger sammen med, at folk oplever, at der er en meget stor forskel mellem stenalderbopladsen og resten af museet. Det er der på sin vis også, men vi fokuserer i vores formidling på den sene bondestenalder; en tid, hvor menneskene herhjemme havde lært sig kunsten at dyrke korn og holde husdyr. Stenalderbopladsen viser med andre ord livet, som det blev levet af landets første bønder og dermed oprindelsen til det landbosamfund, der bliver formidlet i resten af museet, siger han.

Hvor stenaldermenneskene sled med at male korn til mel ved hjælp af en gruttesten, så kom både vand og vindmøller i løbet af middelalderen til at lette det hårde arbejde. Møllernes kværnsten udnyttede vandet og vindens kræfter, så der kunne males langt mere korn end tidligere – en historie som museets "energiguider" blandt andet kommer ind på, når de fortæller hvordan ”Historien er fuld af energi”. De står klar til at fortælle om vand, vind, damp og tørv.

 

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Det Sker

Mange udstillere med på messen

Ikke mindre end 38 forskellige stande er på plads ved søndagens...

Mød dit lokale hjemmeværn

Mange er måske ikke klar over, at det lokale hærhjemmeværn holder...

Tolv døgn på cykel fra Italien til Nordkap

Søndag formiddag fortæller ekstremcykelrytteren Morten Kjærsgaard på...

Flere aktiviteter for ældre i Østfjendshallen

Der bliver flere nye aktiviteter at kaste sig over, når De Aktive...

Mit livs kamp - på og udenfor banen

Onsdag den 20. september kan man i Stoholm Fritids og Kulturhus...

Vælgermøde på landet - om landet

Viborg Landsbysammenslutning inviterer til vælgermøde torsdag den 14...