Ja til lærlingebonus på 50.000 kroner

03. maj 2018, 13:00
Af Mette Nielsen (S) medlem af Viborg Byråd - formand for Landdistriktsudvalget - og Folketingskandidat

 Den 1. maj kunne man høre Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen fremføre et forslag om, at en del udvalgte erhvervsuddannelser ved gennemførelse skulle udløse en bonus på 50.000 kr.

Jeg synes, at der er et godt forslag. Det synes jeg fordi det et område, som der i den grad trænger til at få øget fokus og anerkendelse ikke mindst set i lyset af, at vi kommer til at mangle håndværkerne i fremtidens Danmark.

Min interesse for erhvervsuddannelserne er ikke af nyere dato. Jeg har været så heldig at beskæftige mig med området gennem mit arbejde i KL i fire år. Det gjorde stort indtryk på mig at besøge virksomheden Ernst i Schweiz, hvor man f.eks. havde en hel direktør ansat til at tage sig af lærlinge. Direktørjobbet består i at forme og sikre optimal uddannelse af de lærlinge, som bliver ansat i virksomheden, da grundindstillingen er at de for virksomheden er fremtidens råstof så der er altså ikke noget med, at de står uden job efter deres færdiggjorte uddannelse.

Derudover har jeg haft fornøjelsen af at følge en af vores lokale erhvervsuddannelser på tætteste hold, da begge vores sønner har valgt uddannelsesvejen som tømrer. Den ældste er fornylig færdiguddannet, og den yngste går i øjeblikket på grundforløbet, og starter i lære efter sommerferien.

Forskning viser, at hvis vi skal have flere til at vælge en erhvervsuddannelse, så er det i høj grad forældrene og særligt mødrene der skal ændre indstilling de unge menneskers uddannelsesvalg. Jeg tænker, at man med noget så simpelt, som planlægning kunne ændre noget i forhold til selve anerkendelsen. Mit forslag er, at håndværkerne i fremtiden skal blive færdige med deres uddannelse på samme tid som studenterne, således at de på samme måde, ville blive fejret i sommerens lykkerus.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Politik